Gudenaasagen

komme til Nytte. Efter at den uindskrænkede U?Baads Krig havde foraarsaget stærk Brændselsmangel og høje Brændsels? priser, var det paa den anden Side kun naturligt, at Op< mærksomheden mere end tidligere rettedes mod Udnytteb sen af vore hjemlige Kraftkilder, og der blev derfor af interesserede Kredse i Midtjylland foranlediget afholdt et Møde i Rigsdagsbygningen den 12. Juli 1917, ved hvilket Mi? nisteren for offentlige Arbejder og en Del Rigsdagsmænd kom til Stede og af 3 Repræsentanter for Koncessionsandragerne fik Sagen forelagt og forklaret. Man stillede sig her i det store og hele velvilligt over for Projektet, og i Løbet af de næste Maa< neder viste det sig, at Kommunernes Interesse for Sagen nu un? der de ændrede Brændselsforhold var stegen saa stærkt, at deres tidligere Betænkeligheder ved selv at tage Opgaven op var traadt i Baggrunden, og det uagtet Verdenskrigen og Blokaden bevir« kede, at et Forsøg paa at gennemføre Anlæget nu var forbun- den med væsentlig Risiko. 3. Det var særlig Aarhus By og de eksisterende og projekterede midtjydske Elektricitetsforsyningsselskaber, der, støttende sig til deres tekniske Konsulenter, Ingeniørerne Eriksen og Sarder mann, var ivrige for at tage Sagen op, idet man her stod foran større Udvidelser af de bestaaende Værker eller foran Anlæg af ny Elektricitetsværker. Man mente derfor, at man indtil vis dere kunde undgaa disse Udvidelser og Nyanlæg, hvis man kunde faa Strøm fra Gudenaaanlæget, men dog kun, hvis der syntes at være Mulighed for, at Gudenaaanlæget kunde komme i Drift inden Udgangen af Aaret 1919. Hvis denne Mulighed derimod var udelukket, turde man ikke vente med at skride til Udvidelserne, og naar disse først var etablerede, vilde disse Vær- ker først flere Aar senere have Interesse af Strømlevering fra Gudenaaanlæget. Desuden haabede man ved en Forcering af Sagen at kunne faa Anlæget saa tidligt i Drift, at de særlig høje Kulpriser endnu var gældende, hvorved det vilde blive muligt i den første Tid efter Driftens Aabning at afskrive en større eller mindre Del af den af Verdenskrigen foraarsagede Forøgelse af Anlægskapitalen. Efter nogle Forhandlinger om, hvordan Sagen mest praks tisk kunde gribes an, enedes man om, at Aarhus By og Viborg