Gudenaasagen

6 Verdenskrigens Udbrud gældende Priser; for Tiden vilde et Anlæg som det her omhandlede, overhovedet næppe kunne tilvejebringes, og hvorledes Prisforholdene vil stille sig i den første Tid efter Krigens eventuelle Afslutning, kan ingen i Øjeblikket have nogen begrundet Mening om.« Ministeriet for offentlige Arbejder sendte derefter Sagen til Landbrugsministeriet, som igen lod den gaa videre til Landhus* holdningsselskabet for herfra at faa en Erklæring om, hvorvidt Tabet ved Nedlæggelsen af de Landbrug, som vilde blive sat under Vand ved Anlæget af Spærredæmningen, maatte anses for saa stort, at det opvejede den med det paatænkte Anlæg for? bundne Samfundsnytte. Landhusholdningsselskabet nedsatte et Udvalg til Behandling af Sagen, og dette afgav under 10. Oktober 1917 sin Betænkning. I denne gives dels en Vurdering af de omhandlede Landbrug, dels opstilles der en sammenlignende Beregning mellem Nettoværdien af Høstudbyttet og den ved Kraftanlæget opnaaede Brændsels? besparelse, som paa Basis af de før Krigen gældende Priser af Koncessionsandragerne var anslaaet til c. 150,000 Kr. aarlig, og Udvalget kommer derefter til den Slutning, at Sagen maa for* menes at have en saa betydelig almen Interesse, at man kan an? befale, at Andragendet fremmes. Landhusholdningsselskabet sluttede sig til Udvalgets Erklæ# ring, og Sagen gik fra Landbrugsministeriet tilbage til Ministeriet for offentlige Arbejder med en Skrivelse af 17. Januar 1918, hvor? med Landbrugsudvalgets Erklæring fulgte, og i hvilken Land? brugsministeriet erklærede, at der efter dets Skøn ikke var til* strækkelig Anledning til af Hensyn til de dette Ministerium uns derlagte Interesser at modsætte sig Sagens Fremme. Hele den hidtidige Behandling af Sagen i Ministerierne var som ovenfor nævnt foranlediget ved Koncessionsandragendet af 28. Maj 1914 og hovedsageligt baseret paa Koncessionsandrager? nes Exposé af 10. April 1915, i hvilket der var regnet med de før Krigen gældende Priser, saaledes som det jo var almindeligt i de Aar, da de øjeblikkelige Priser svingede saa stærkt. Under Behandlingen af Sagen var det imidlertid bleven klart, at den ikke kunde ventes fremmet, medmindre der maatte vise sig at være Interesse for den paa de Egne, som Anlæget skulde