Gudenaasagen

10 2. Erklæring af 17. Januar d. A. fra Landbrugsminister riet méd tilhørende Betænkninger fra det kgl. danske Land* husholdningsselskab og fra Fiskeridirektøren. Som det vil ses, udtales det i disse Aktstykker, fra sags kyndig Side, at det paatænkte Foretagende som elektrisk Kraftcentral — dog med alt Forbehold med Hensyn til de for Tiden gældende »Krigspriser« — maa siges at hvile paa en god og sund økonomisk Basis og at ...........« Med Lovforslaget fulgte altsaa som Bilag 1 den ovenfor omtalte Fælleserklæring af 18. Januar 1917 og hermed atter som Underbilag I Professor Rung’s Erklæring af Maj 1916. Jeg gen; tager, a t Professor Rung’s Erklæring omhandlede et af de tids ligere Koncessionsansøgere indsendt Exposé af 10. April 1915 med supplerende Skrivelse af 30. Januar 1916, at der i Fælles* skrivelsen, Bilag 1, udtrykkelig er gjort opmærksom paa, at det af Professor Rung behandlede Overslag er udarbejdet paa Grunds lag af de før Verdenskrigens Udbrud gældende Priser, og a t der i Bemærkningerne til Lovforslaget tages alt Forbehold med Hen; syn til de i 1918 gældende »Krigspriser«. 4. Lovforslaget blev i det store og hele modtaget med Vel* vilje i Rigsdagen, og man lovede at bestræbe sig for at faa For* slaget gennemført inden Samlingens Slutning. Kun fra en enkelt Side, nemlig af Folketingsmanden for Randers Amts 2den Kreds, Mortensen, rettedes der en stærk Kritik mod Grundlaget for For? slaget (se Folketingstidende 1917/18, Spalte 3573 og flg.). Ganske vist lovede ogsaa han paa den socialdemokratiske Gruppes og dermed paa egne Vegne »det foreliggende Lovforslag Støtte, »for saa vidt som det ved nøjere Prøvelse og fuld Oplysning om »hele Bekostningen ved Anlæget og dermed ogsaa om dets Rem »tabilitet, regnet efter en ikke for høj Salgspris for produceret »Energi, kan anses for at være forsvarligt,« men han rettede der« efter et saa skarpt Angreb paa Professor Rung’s Erklæring af Maj 1916, at Gudenaasagen, hvis hans Kritik havde været rig= tig, dermed maatte have været betragtet som dødsdømt. Folketingsmanden indleder dog forsigtigt sin Kritik med føl* gende Ord: »Jeg kan give Tilsagn om velvillig Medvirkning i al »Almindelighed fra mit Partis Side til en forsvarlig Løsning af