Gudenaasagen

11 »Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Gudenaaens Vandkraft, men »der er dog adskillige Enkeltheder, jeg maa have Lov at udtale »nogen Kritik af. Jeg forudskikker den Bemærkning, at da jeg »ikke er fagkyndig paa dette Omraade, vil jeg muligvis komme »til at fremsætte enkelte Urigtigheder, men de Udtalelser, jeg »vil fremsætte, hviler paa fagkyndige Mænds Erklæringer til mig, »saa jeg er tilbøjelig til at tro, at de i det store og hele skal »holde Stik.« I sine derefter følgende Udtalelser gør Folketingsmanden sig hovedsagelig skyldig i 3 Misforstaaelser. For det første havde han faaet den mærkelige Opfattelse, at det af Professor Rung i dennes Betænkning af Maj 1916 behandlede Overslag paa 2,2 Mill. Kroner skulde gælde Anlægsudgifterne for et Anlæg, der udførtes i Aarene 1918—1919, uagtet der som ovenfor paa? vist udtrykkelig er sagt i det Bilag, hvormed Betænkningen frem? sendes, at Overslaget er baseret paa Priserne før Krigen, og uagtet det jo i og for sig ligger uden for Mulighedernes Grænse, at Professor Rung i Maj 1916 skulde kunne have udtalt sig om Prisforholdene i 1918—1919, særlig naar Hensyn tages til den ikke uvigtige Omstændighed, at der herskede Verdenskrig og i Aaret 1917 oven i Købet blev etableret Blokade. Derimod havds Hr. Mortensen naturligvis Ret, naar han udtalte, at det efter hans Mening vilde blive umuligt at holde sig indenfor de opgivne Be? løb. Det var der sikkert heller ingen, der havde tænkt sig Mulig? heden af, og han var kun for beskeden, naar han mente, at man maatte regne med over 3 Mill. Kroner til Anlæget. Men nogen Grund til at rette Bebrejdelser mod Professor Rung i den Am ledning, forelaa der ikke. Dernæst troede Folketingsmanden at kunne gribe Profes? sor Rung i en grov Regnefejl, idet Professoren havde beregnet Udnyttelsesgraden i et vist tænkt Tilfælde til pCt., hvorimod Hr. Mortensen ud fra forkerte Forudsætninger kom til 141/, pCt., og i Tillid til sine »fagkyndige« Hjemmelsmænd bemærkede han spydigt, at de teoretiske Elektroteknikere muligvis paa dette Omraade benyttede en Beregningsmaade, som ikke stemmede med almindelig Procentberegning. Endelig viste det sig, at Folketingsmanden og hans Hjems melsmænd aldeles ikke havde forstaaet den Tankegang, som laa til Grund for Professor Rung’s sammenlignende Beregning. De