Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

10 almindelig Temperatur garvede, og at Saalelæders Garvning lykkes bedst om Vinteren. — Overhuden (Epidermis) er et tyndt Lag over den egenlige Hud. Den er lidet elastisk og brækker let. Over- huden horer til de Dele af Legemet, som ere mindst udsatte for Tilintetgjorelfe. Af Vand bliver den let gjennemblodt. Af kaustiske Alkalier,*) selv i meget fortyndede Oplosninger, bliver den oploft. Herpaa grunder sig væsenligst Kalkens Anvendelse i Garveriet. — Af kulsure Alkalier angribes Overhuden ikke. Den forbinder sig ikke med Garveftof. 2. Garvestoffets charakteriftiske Egenskaber ere: det smager sammensnærpende, ofte uden nogen Bitterhed, er almindeligviis uden Lugt; dets Oplosnin- ger i Vand farve Lakmospapir rodt.**) Det er farvelost i recti Tilstand; faaledes sindes det i Planten, og det er sandsynligt, at Luften og især Lyset ere Aarfag til den morkegule Farve. Det for- binder sig med Syrer, helst med Svovlsyre, og bundfældes i nogen- lunde stærke Oplosninger af Svovlsyre og Salpetersyre, ligesom ogsaa af de fleste Metalsalte og af en Oplosning af Snedkerlum. Med Jerntveiltefalte*") danner det enten blaasorte eller graagronne *) »Alkalier" kaldes Kalk, Potaske, Soda, Salmiakspiritus (Ammoniak) og flere. De tre Forstnorvnte ere imidlertid dampede med Kulsyre; naar denne bortskaffes fra Kalken ved Branding, fra Potaffe eller Soda ved Kogning med brandt Kalk, blive de langt mere adende og kaldes kaustiske. Alt- fad er brandt Kalk eaustisk Kalk, Sabesyderlud af Potaske kaldes eaustisk Kali; Sabesyderlud af Soda kaldes eaustisk Natron; Salmiakspiritus er eaustisk Ammoniak. Den charakteriftiske Egenskab ved Alkalierne er, at, uagtet de selv ere mere eller mindre adende, betage de Syrerne, selv de allerstarkeste, deres adende Kraft, idet de med dem i det rette Forhold danne Salte. Saaledes give Svovlsyre og Kalk Gibs; Saltsyre og Soda give almindeligt Kjokkensalt; Skedevand og Potaske give Salpeter; Salt- syre og Ammoniak give Salmiak; Svovlsyre og Soda give Glaubersalt, der er nasten uden Smag. •■) Raar man farver Papir blaat med Lakmos, faaer det den Egenskab , at blive mere eller mindre rodligt ved selv de allersvageste Syrer, og det Ovenanførte er saaledes et Tegn paa, at Garvestoffet, uagtet det just ikke smager suurt, er en svag Syre. Omvendt farve selv de svageste Oplosnin- ger af Alkalier Lakmospapir, som er gjort svagt rodt med en Syre, blaat igjen; ligeledes farve de guulfarvet Gurgemejepapir bruunt. "0 Naar Jern oplofes i en Syre, faaer man et Jernsalt, eller rettere et Jerniltefalt, thi der dannes forsk en Forbindelse af Jern og Jldluft (Ilt),