Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

11 Bundfald, og det deles derefter i to Arter. Dets Oplosning i Vand forandres ved Luftens Indvirkning og farves, hvorved danner sig Bundfald, der er uoploseligt, og Galæblesyre, der er oploselig. I denne farvede Tilstand besinder det sig i Bark. Man- anvender til Garvning især Garvestof, der farver Jerntveilte blaat. Med Kalkjord, tilsat som lædsket Kalk i Overskud, bliver Garvestoffet næsten ganske bundfældet til et basisk Salt. Dets Oplosninger bundfældes endvidere af forskjellige Salte, f. Er. svovl- snur, salpetersuur og eddikesnur Kali. Kogsalt bundfælder kun Garvestof, ved at tiltrække Vandet og faaledes fortrænge det af Oplosningsmidlet. Forskjellige kulsure Salte bundfælde Garve- stoffet, naar de blandes koldt eller opvarmes dermed. — Navnligen derfor er Vandets Beskaffenhed i Garveriet af stor Vigtighed, da to Fabriker under forresten lige Driftsplan kunne komme til meget forskjellige Resultater, baade i Henseende til Læderets Vægt og dets Godhed, paa Grund af Vandets Forskjellighed. Man har gjort det Forflag, til Garvning at anvende Extract af Egebark, tilberedt vaa det Sted, hvor Barken voxer, hvorved den kostbare Transport af en voluminøs Vare kunde undgaaes. Men det er endnu uafgjort, om ikke, ved Luftens Indvirkning under Ertrac- tens Tilberedning, det saaledes vundne Garvestof faaer Egenskaber, der kunde have en skadelig Indflydelse paa de garvede Huder. — Jeg har i Wien scet en Fabrik, som leverede Extract af Knopern, der cre overordenligt garvestofholdige. Denne Extract, som bruges i Farverierne, var inddampet til Tørhed, var ganske sort og glind- sende som Steenkul. Jeg saae imidlertid Extract i mindre conccn- treret Tilstand, men den var ogsaa temmelig mørk, og da Processen foregaaer nied Varme, er det udenfor al Tvivl, at en stor Deel Garvestof bliver forandret, baade til Bundfald og til Galæblesyre. For Garveren har det altsaa tabt endeel af sin Styrke. At det oz bette Jernilte er det Alkali, som med Syren banner et Salt. Gren Bitriol er saaledes et Jerniltesalt med Svovlsyre; men da der gives to Forbindelser af Jern med Ilt, og ben, ber findes i Bitriolen, indeholder mindst Ilt, er det et Jernsoriltesalt med Svovlsyre, eller, som det Hedder, svovlsuur Jernforilte. Hælder man tilstrækkeligt Skedevand paa, saa faaer man Jernforiltet forandret til Jerntveilte, og det bliver altsaa et fvovlsuurt Jerntveiltesalt. Paa lignende Maade har man baade Jernsoriltesalt og Jerntveiltesalt med andre Syrer. Ligesom Skebevandet, kan ogsaa ester- tHaanden Luften bevirke denne Forandring.