Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

12 alligevel lønner sig, at transportere Extracten langt, sees af Catechu (terra japonica), der undertiden i England anvendes af Garverne. Egebarkextract bundfælder Jerntveiltefalte med mørkeblaa Farve, niedens friske Udtræk af Fyrre- og Granbark vel først give et forteblaat Bundfald men derpaa en smuk, mørkegrøn Vædske. I Luften bliver den mørkebruun og danner et bruunt, i Band uopløseligt Bundfald. Hælder man Garvestofopløsning i en Opløsning af dyrisk Liim, saa at der er Liim tilstede i Overskud, saa fremkommer deri et hvidt, gjennemsigtigt Bundfald, der især i Barme er opløseligt i den over- staaende Vædske; er derimod Garvestoffet i Overskud, saa samler Bundfaldet sig ved Opvarmning, istedetfor at opløse sig, til en graa elastisk Hud. I begge Tilfælde farver den filtrerede Vædske Jern- tveiltefalte stærkt blaae. Et godt Middel, til at prøve Garvestoffets Mængde og Reen- hed og Galæblefyrens Tilstedeværelse, er, at man tager et Stykke kalket Hud, lægger det i Opløsningen og rører om fra Tid til an- den. Naar Garvestoffet er reent, bliver det ganske optaget af Hu- den, Vandet, hvori det var opløst, farver ikke Jcrntveiltesaltene det mindste blaa, er smagløst og efterlader ved Fordampning ingen Rest. Men naar Garvestoffet er forureenliget med selv kun | Pro- cent af dets Vægt Galæblefyre, saa farver Vædsken Jerntveilte- falte mærkeligt blaae. Dette er den bedste Maade, at undersøge Garvestof paa Galæblefyre. Dette Forsøg er desuden i den Hen- seende interessant, at det viser, at der finder en stor Forskjel Sted mellem Liim og Hud med Hensyn til deres Virkning paa Garvestoffet.*) Læderet maa derefter betragtes som en Forbindelse af Huden med Garvestoffet og ikke som en Forbindelse af dyrisk Liim med Garvestof. Den omtalte Fremgangsmaade, for at bestemme Galæblefyrens Til- stedeværelse i Garvestof, kan ogsaa tjene til, at undersøge forskjellige Garvevædskers Styrke t Forhold til hinanden, altsaa ogsaa forskjellige Slags Barks Værdi. Man tager nemlig saamange lige store og lige vægtige Stykker kalket Hud, som man har forskjellige Barkvædsker at undersøge; i hver Vædske er der ligemange Vægtdele af de forskjellige Slags Bark. Naar disse Hudstykker have lagt nogle Dage i Vædsken, saa at Garvestoffet er indsuget, tages de op og tørres. Det Stykke, som har vundet meest i Vægt, har været garvet ved den bedste Bark. Man maa kun passe paa, at Huden er saa stor, at den ikke ganske kan mættes med det Garvestof, der er i Vædsken. •) Efter Pelsuze.