ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
21 Det ff ved Overlædergarvningen, at man enouu hist og hcr bruger, at koge Barken i Band og da fsrst komme den i Farverne. Af Det, som i det Foregaaende cr sagt, vil denne Methodes Slethed være indlysende, og jeg behøver derfor kun, at sammenstille Resultaterne af denne Fremgangsmaade. Det er allerede oftere omtalt, at Garve- stoffet under Indvirkning af Vand, Luft og Varme destrueres, og at en betydelig Deel bliver til Bundfald, en anden Deel bliver til Ealæblesyre. I Varmen udtrækkes der endvidere langt mere Farve- stof af Barken, faa at Læderet faaer et meget morkt Udseende; endelig forvandler endeel af den endnu ugarvede Hudsubstans sig ved den varme Vædske til Gallert, hvorved fremkommer de tidligere omtalte skadelige Virkninger, der berove Overlæderet Egenffaber, som fornemmelig fordres af det. 2. Saalelæder. Man fordrer af et godt Stykke Saalelæder, at det maa være fast og haardt, uden at brække, at det kun vanskeligt indsuger Ban- det og derfor i Snittet viser et fast og inderligt Bæv af mørkebrune Trævler, der cre blanke. Et faadant Læder staaer sig langt bedr- under Skomagerens Hamnier end f. Ex. Bindsaalelæder, hvortil er anvendt Kalk; Kalkning bor derfor ikke bruges til Saalelæder; da det kaustiske Alkali altid, skjondt forskjelligt efter som Kalken an- vendes, oploser endeel af Hudsubstansen og derved gjor Huden mindre compakt, burde den kun anvendes til lettere Lædersor- ter, hvis Bestemmelse fordrer andre Egenskaber end Saalelæderets. Jeg har liggende for mig svære Holsteenske Huder, der ere kalkede; foruden andre flette Egenffaber, er det kalket faameget, at det deraf er svældet betydeligt op og i Snittet er svampet, næsten loddent. Dette Læder indsuger Band med Begjerlighed, falder sammen under Skomagerens Hammer og har ingen Varighed, brugt til Saaler, da det lader sig stode af, istedetfor jevnt at slides op. Til Saalelæder forarbejdes faste, tykke Ko- og Oxehudcr. Tyrehuder ere flettere, fordi de somoftest give et lost Læder og cre overordenligt tykke i Hals og Hoved. Et meget betydeligt Antal raae Huder til dette Brug leverer Sydamerika, og Hovedpladserne for denne Handel i Europa ere Hamborg, Rotterdam, Köln, Amster- dam og Triest. Jeg talte i Köln med et Handetshuus, der selv Har Etablissementer i Buenos Aires og Montevideo og aarligen om- sætter Henimod 300 000 Stykker Huder. Fra dette har jeg solgence Noticer: Huderne fra Buenos Aires og Montevideo cre de bedste,