Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Det ff ved Overlædergarvningen, at man enouu hist og hcr
bruger, at koge Barken i Band og da fsrst komme den i Farverne.
Af Det, som i det Foregaaende cr sagt, vil denne Methodes Slethed
være indlysende, og jeg behøver derfor kun, at sammenstille Resultaterne
af denne Fremgangsmaade. Det er allerede oftere omtalt, at Garve-
stoffet under Indvirkning af Vand, Luft og Varme destrueres, og at
en betydelig Deel bliver til Bundfald, en anden Deel bliver til
Ealæblesyre. I Varmen udtrækkes der endvidere langt mere Farve-
stof af Barken, faa at Læderet faaer et meget morkt Udseende;
endelig forvandler endeel af den endnu ugarvede Hudsubstans sig
ved den varme Vædske til Gallert, hvorved fremkommer de tidligere
omtalte skadelige Virkninger, der berove Overlæderet Egenffaber, som
fornemmelig fordres af det.
2. Saalelæder.
Man fordrer af et godt Stykke Saalelæder, at det maa være
fast og haardt, uden at brække, at det kun vanskeligt indsuger Ban-
det og derfor i Snittet viser et fast og inderligt Bæv af mørkebrune
Trævler, der cre blanke. Et faadant Læder staaer sig langt bedr-
under Skomagerens Hamnier end f. Ex. Bindsaalelæder, hvortil er
anvendt Kalk; Kalkning bor derfor ikke bruges til Saalelæder;
da det kaustiske Alkali altid, skjondt forskjelligt efter som Kalken an-
vendes, oploser endeel af Hudsubstansen og derved gjor Huden
mindre compakt, burde den kun anvendes til lettere Lædersor-
ter, hvis Bestemmelse fordrer andre Egenskaber end Saalelæderets.
Jeg har liggende for mig svære Holsteenske Huder, der ere kalkede;
foruden andre flette Egenffaber, er det kalket faameget, at det deraf
er svældet betydeligt op og i Snittet er svampet, næsten loddent.
Dette Læder indsuger Band med Begjerlighed, falder sammen under
Skomagerens Hammer og har ingen Varighed, brugt til Saaler,
da det lader sig stode af, istedetfor jevnt at slides op.
Til Saalelæder forarbejdes faste, tykke Ko- og Oxehudcr.
Tyrehuder ere flettere, fordi de somoftest give et lost Læder og cre
overordenligt tykke i Hals og Hoved. Et meget betydeligt Antal
raae Huder til dette Brug leverer Sydamerika, og Hovedpladserne
for denne Handel i Europa ere Hamborg, Rotterdam, Köln, Amster-
dam og Triest. Jeg talte i Köln med et Handetshuus, der selv
Har Etablissementer i Buenos Aires og Montevideo og aarligen om-
sætter Henimod 300 000 Stykker Huder. Fra dette har jeg solgence
Noticer: Huderne fra Buenos Aires og Montevideo cre de bedste,