Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
begyndt at käcke mindre, fortjener det at anbefales, kun at give een
Strøbark — enten det saa er Forsænkning eller Forsætning — naar
Huderne nedlægges saft i Gruberne som Saalelæder; thi jo
mindre Kalk, desto mindre as Hudsubstansen er der udskilt, altsaa
har Huden mere Consistens, saa at dens Forbindelse med Garve-
stos bliver mere compakt og derfor bagefter trænger mere til en
Farve, hvori den kan hæve sig.
Bindsaalelæder faaer, som Overlæder, 3 Farver og nedlægges
derpaa lagviis i Gruber med Narven opad. Gruben fyldes sorst
med Band og besværes med Stene, efter at alle Huderne ere ned-
lagte. Efter 6 8 Uger tages de op, Barken er næsten udtomt, men
bringes dog i en Grube, der fyldes med Band, for at afgive den
sidste Nest af sit Earvestof, og Huderne befries fra, hvad der hæn-
ger ved denne, hvorpaa de atter nedlægges i Gruben med Kjodsiden
opad. Paa denne Bark staae de 2 a 3 Maaneder, og de lette
Huder ere da garvede, medens de stærke ofte endnu faae en Bark
tit. Jeg har ikke omtalt, hvormeget Bark en Hud behøver, da det
naturligviis kommer an paa, hvor stor den er, og af hvilken Qvalitet
Barken er, saa at det kan variere mellem 6 og 9 Pund Bark til
1 Pund garvet Læder. Bed Optørringen, fornemmelig af Bindsaale-
læder, maa der anvendes megen Forsigtighed, idet Huderne ofte
maae lægges imellem hinanden, saa at tørre og vaade Steder ligge
sammen, for at Tørringen kan skee fuldstændigt og eensformigt, men
ikke for skarpt; thi ellers tabes let betydeligt af Bægten. I alle
Tilfælde, hvor der bruges Vand til den egeulige Garveproees, burde
dette først have passeret en Kurv eller et Kar med brugt Bark;
thi næsten alt vort Brøndvand har eet eller andet Salt opløst i sig,
der bundfælder endeel Garvestof, undertiden ogsaa kan danne en
skadelig Forbindelse i Hudsubstansen, og i ethvert Tilfælde fører
Brøndvandet altid Sand og Jord mechanifl med sig, og at disse
give sorte Pletter paa Læderet, ofte til megen Skade, det veed En-
hver, som endog kun flygtigt kjender til Garveriet. Den gamle Bark,
der saaledes bruges som Filtrum, bliver ovenpaa smudsigt blaagrøn
og indeholder Sand; Beviis nok for det Anførte.
Jeg har sagt, at Gallertsyren nu hyppigt fjernes af Læderet.
Den forekommer i det garvede Læder som en guulgrøn Materie og
udvadskes, deels ved at stampe Læderet gjentagende i friskt Band,
deels ved at fare hen ovcr Narven paa Huden, som ligger vaad
udspændt paa Bordet, først med en Sandsteen og derefter med en
„Slikkeri", en flov Klinge, der presser Slimen ud.