Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

I9 det garves ont Sommeren. Endelig bliver Overlæderet smurt meget stærkt med en Blanding af Talg og Tran; skeer dette om Sommeren, ttaar det er varmt, saa trækker Smørelsen ined Lethed ind i Læderet, medens en stor Deel Talg ved lav Temperatur bliver siddende udenpaa. Kalvestind, som s. Ex. danste nøgterne, blive almindeligt bar- kede færdige som Faarestindene, hvorimod Fedekalveskind, saaledes som lette Huder t;[ Overlæder, klin modtage en forberedende Garv- ning s Farverne. Nogle bruge vel saaledes, at garve dem ganske færdige, men det er vistnok Urigtigt, thi efter denne Maade bliver Læderet meget løsere, indsuger derfor lettere Vandet, og endelig bliver det ikke saa vægtigt 2ft nedlægge Overlæder, saaledes som Saalelæder, i Gruber, hvor hver Hud bestrøes med et Lag Bark, der svarer til dens Tykkelse paa de sorskjellige Steder, og siden, naar Gruben er fyldt, at besvære det med Stene og hælde Vand derpaa, burde efter min Mening ikke flee. Thi medens Fasthed er en væsenlig Betingelse for gobt Saalelæder, fordrer man netop Smidighed af Overlæderet; men fast nedlagt i Gruben og dertil besværet med Stene, ligger det under et meget stærkt Tryk, der Maa sammentrykte Porerne og derved standse Vandets Indtrængen og saaledes opholde Garveptocesfen. Der gives en Middelvej, som efter min Erfaring forbinder begge Maaders Fordele, riden at have deres Mangler, Naar Hu- derne have faaet 3 Gange frisk Bark i Farverne, -blive de falsede temmelig jevnt overalt, baade för at det Dvrige af Huden lettere kan garves, og tillige for at spare Bark. Derpaa forsænkes de, det er: i en Grube, der er halvfuld af Barkvand, lægges et stort Kors eller en Namme af Træ, der svømmer paa Overfladen og er fast- bunden med 4 Tougender ovenfor Gruben. Der arbejdes som , H^1' man nedlægger Facile- eller Bindsaalelæder, men saasnart nogle Huder ere nedlagte, lader man Rammen synke, Man arbejder saa- ledes bestandigt ved Kanten af Vandet, og Huderne have et forholds- viis meget svagt Tryk, da de vel etc nedlagte men dog svømme i Vædsken, og den garvende Substans ligger imellem dem, spærret for Luftens Indvirkning, Naar de lette Hllder saaledes have tæret et Lag Bark, hvilket skeer hurtigere end paa den anden Maade, saa seer man, hvilket et bedst tjenligt, enten atter at give dem en lig- nende frifl Bark, eller ogsaa en Farve, hvis Huden nemlig ikke Mangler ret meget i, at være gjennemtrængt Med Garvestof, og muligt besinder sig i en sammenpresset Tilstand, Siven man har 2 ‘