Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

23 Narven, hvilket er meget skadeligt. Kamfer, Tobak og lignende stærke Sager gjore her god Virkning. Endelig maa det her være mig tilladt, i et par Ord at frem- sætte nævnte Huses ligesaa simple som vistnok rigtige Mening om den store Crisis, der traf især Saalelædergarverne i Aarene efter 1830. 1830 opbode disse Garvere deres Hele Credit, for at garve Saameget, som de kunde bringe Penge sammen til, da de regnede paa Krig; denne fandt ikke Sted, Markedet blev overfyldt, især da De, der arbejdede med Andres Penge, maatte sælge, og saaledes bleve Priserne trykkede. Det er ejendommeligt for Saalelæder, at det ikke bliver behandlet i Kalk. Man bruger derfor flere Maader, for at faae Haarene lose, den almindeligste er at „svede" Huderne. De tørre Huder blive godt opblødte og derefter behandlede ligesom de „grønne" — friske — Huder. Disse blive nemlig paa den indvendige Side bestrøede lidt med Salt, derefter flaaede sammen, saa at Kjødsiderne ligge til hinanden, og saaledes lader man dem ligge 12 a 24 Timer. Der- efter slaaes de over en Buk, for at Blodvandet, som Saltet har ud- trukket, kan løbe af. Nu blive Huderne enten saaledes lagte endinr engang dobbelt med Hoved- og Beenled i Midten og holdte liggende ovenpaa hinanden, eller ogsaa hængte paa Stænger i „Svedc- kjeldere", lave smaa Hvælvinger, der cre beskyttede mod den friske Lufts Indtrængen, og her forblive de, indtil Haarene ere løse. Der foregaaer en Gjæring — Saltets Anvendelse er nødvendig, for at opholde denne paa Kjødsiden, — og efter nogen Tids Forløb spores en syrlig Lugt, der, naar den bringes i Berøring med Ammo- niak, giver hvide Dampe. Under denne Gjæring decomponeres endeel Vand, Varme bliver da fri, og man maa bestandigt give Agt, for at passe det Punkt, naar Haarene ere tilstrækkeligt løse. Idet den sure Gjæring gaaer for sig, finder en Dpsvældning Sted, saa at Haarene tabe deres Fasthed i Rødderne og nu let lade sig udrive. Overhuden opløser sig med Haarene, og derved blive Huderne i af- haaret Tilstand mere tilbøjelige til, at tilstede andre Materier Indgang i dem. Afbrydes Gjæringen ikke itide, saa risikeres, at Huden faaer matte Steder af en begyndende raadden Gjæring; men paa den anden Side er det ogsaa vigtigt, ikke for tidligt at afbryde Opera- tionen; thi naar Haarene kun vanskeligt lade sig afarbejde, lider Huden altfor meget, idet den da maa strengt og meget bearbejdes, saaat Hudsubstansen forrykkes ja vel endogfaa sønderrives i sit indre Væv.