Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

 ■Kliat 24 Dr. Bottger har for nylig paa det Kraftigste anbefalet „em neueS, vollkonunen unschadliches, austerordentlich schnell wirkendes und von Jedermann leicht darzustellendes Haarvertilgungsmittel", nemlig Ealciumsulfhydrat. Bed at indgnide Haarene med dette i tykfly- Vende Tilstand, derefter siaae Huderne sammen med Haarene mod hinanden, og siden besvære dem med Stene, faaer han i to Timer Haarene, selv Redderne, ganske opløste, uden at Huden er det ringeste angreben, naar kun Kalken var fuldstændigt mættet. Jeg talte i Leipzig med en Garver, som havde forsøgt denne Methode: Haarene bleve rigtigtnok lose; men han indvendte, foruden det at Haarene gaae tabt — et Pund røde Kohaar betales nu med 4 tz. og et Pund hvide med 0 ii 10 D. — , at Midlet selv kom noget dyrt. I Leipzig, hvor Gas til Gadebelysningen vindes af Steenkul, faaes Calciumsulf- Hydrat ved Gassens Udvadskning; men Kalken bliver ikke der ganske mættet, saa at den angriber Huden, og efter 24 Timer vare vel de fleste Haar løse, men ikke i Panden, ej heller i Benene. Dr. Bøttger mener, at dette Middel især egner sig for Skind og Huder til Overlæder, men jeg skulde dog troe, at dertil er Kalken nødvendig for mere, end blot at forstyrre Overhuden og Haarrødderne. Saa- ledes have Huderne Fedt og Sliim baade udvendigt og i Cellevævet, der vilde opholde Garvningen mere end den Besparelse i Tid, som Calciumsulshydratets Anvendelse har forud for Kalkningen. Det synes mig, at Midlet egner sig bedre for Saalelæder; thi for dette er det jo længere jo bedre at være i Bark, saa at det nok endda kan blive gjennemgarvet, og det er godt, at de naturlige Fedtdele i Huderne blive deri, for at gjore det mildt, naar Læderet er garvet, og endelig have Haarene af Huder til Saalelæder, ved den bruge- lige Svedning, langt ringere Værd end af lette Huder og Skind, der blive kalkede. Imidlertid behøves der flere Forsøg over dette Middels Værd, men det vilde være interessant at erfare, om det har i det Mindste nogle af de udmærkede Egenskaber, Opfinderen tilskriver det. Naar Huden er befriet fra Haarene, blive Kjøddelene afskaarne — paa enkelte Steder skeer dette først efter Svældningen, og da er Grunden enten, at Vandet under den foregaaende Behandling har været saa blødt, at Huden er bleven piattet, eller ogsaa at man efter Svældningen bedre kan skaane Huden og kun borttage det lose Kjød — øg endnu eengang bliver Haarsiden behandlet. Der sidder nemlig endnu enkelte Haar omkring paa Huden og disse afpudses med en skarp Kniv. Den saakaldte „Grund" — corpus papillare