Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

27 omtrent 14 Dage enten giver dem endnu engang frifl Bark eller ogsaa bringer dem til Gruberne. Da baade Svedningen og Svældningen bringe Huden meget nær til en Tilstand, der vilde medfore dens Oplosning, faa foretages disse Arbejder i gode Garverier i Kjeldere, hvor Temperaturen er lav og altid nogenlunde eens, og man sorger for, at have de fore- løbige Arbejder endte med April Maaned, fag at Huden om Som- ren er i Grube. Da Sommeren er den fordeelagtigste Tid til Garvning af Overlæder, saa lader det sig godt gjøre, at Arbejderne ere indrettede i Avereensstemmelse hermed. De svældede og farvede Huder bringes nu i Gruber; hver enkelt bestroes med et Lag Bark, der svarer til Hudens Tykkelse paa de forstjellige Steder. Paa forste Sats lægges Huden med Nar- ven opad; anden Sats kommer Kjodsiden op, og saaledes vexclviis. Mængden af Bark retter sig efter dennes Godhed, efter Hudens Tykkelse, og om man giver 3 eller 4 Satser. De folgende Noticer give nærmere Oplysning herom. Det er afgjort, at man bor an- vende den bedste og yngste Bark til Saalelæder, da det af den bliver lyst, fast og faaer meest Vægt, hvorimod Barken af gamle Ege og den, der har lidt af Fugtighed, bedst anvendes til Overlæder, hvor- hos den Omstændighed ikke bor forglemmes, at den sidstnævnte Slags Bark giver Læderet en morkere Farve, hvilken godt Overlæder alligevel har paa Grund af Smorelsen, medens man almindeligt betragter den lyse Farve som et Tegn paa et godt behandlet og gjennemgarvet Saalelæder. Paa den forste — undertiden ogsaa anden — Sats kan Huden staae for længe og blive mat. Det kommer af, at naar Huden har indsuget Garvestoffet af den omgivende Vædste, hvilket den gjor med Begjærlighed, paa Grund af Porernes aabne Tilstand, saa danner sig ved Gjæring i den matte Vædste Eddikesyre og Mælksyre, der opløse Garvestoffet og udstille det af dets Forbindelse med Trævlstoffet. Naar Huderne ere nedlagte i Gruben, bedækkes denne med Brædder, der besværes meb Steen, for at Huderne ikke skulle hæve sig ivejret, naar man fylder Vand i Gruben. Der gives ingen an- tagelig Maade, til at forkorte den Tid, disse Huder behøve, for at gjennemgarves; tvertimod er det absolut nødvendigt, at Saale- læder behandles lang Tid i Gruberne. Alle fornuftige Garveres Erfaringer stemme overcens deri, at jo længere Tid Saalelædcret ligger paa anden og tredie — eller tredie og fjerde Sats, hvor man