Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
blive Huderne lettere varme og cre altsaa der tidligere haarlsse, end
i Hoved- og Beenledene, der hænge lavest ved Jorden.
I de Kar, hvori Huderne afskylles, naar de ere blevne befriede
for Haarene, aabnes paa Bunden en Hane, og Karret lober fuldt
Med Vand fra Bækken; ved Vandets Overflade i Karret er en
aaben Tragt, som leder det bört, saa at Vandet kommer fra Bunden,
stiger imellem Huderne til Overkanten og medtager, idet det lober
ud, Fedt, Haar og andre Ureenligheder, der flyde ovenpaa.
I Hver „Farve" er en Hane i Bunden, hvorigjennem de matte
og ubrugelige Barkbryer afledes, og ved at sætte det for omtalte
Kamhjul i Forbindelse med Aren fra Vandhjulet, kunne de atter pom-
pes fulde med Barkvand eller reent Vand.
Forresten er Behandlingen overeensstemmende med de i det
Foregaaende angivne Principer. Huderne svældes i gradeviis stær-
kere Suurbryer, og undertiden tilsættes disse noget Birkebark, naar
Vædsken ej har tilstrækkelig Styrke. Efter fuldendt Svældning
faae Huderne forst 3 å 4 Farver og blive derefter „forstødte".
Til denne forclobige Garvning anvendes meget grov Bark, der ved
Sigtning er omhyggeligt befriet fra Stov, som vilde sætte sig i de
ester Svældningen meget n^nc Porer og hindre Garvestoffets Ind-
trængen. Her svældes temmelig meget, men det kan godt gaae an,
thi skjondt Barken i Holsteen ialmindelighed er god, saa forsynes
Fabriken dog med Bark fra Nederlandene, der vel efter Fabrikan-
tens Forfikkring kommer ham mere end dobbelt saa dyr som den
indenlandske Bark, men som dog er at foretrække for denne. Hu-
derne faae 3 Gange frisk Bark i Gruberne; paa hver staae de om-
trent 8 Maaneder, og i Gjennemsnit faaer en Hud 100 Pund Bark
paa forste Sats, paa de to sidste noget Mindre.
Man fortalte mig, at Huder, der eengang vare nedlagte i Grube
med nederlandsk Bark, senere ikke kunde taale den holsteenske eller
Hvert andet Slags Bark, der var af mindre Godhed, selv om man
anvendte saämeget mere af denne, at man kunde antage, at Qvan-
tileten af Garvestof i den flettere Bark oversteg langt den i den
bedre. Een af Altonas bedste Saalelædergarvere, som netop var til-
stede, forklarede tilligemed Fabrikanten dette Healedes: Bark fra
Nederlandene — hvorunder her forstaaes de Provindser i Holland,
Preussen og Belgien, hvor Barken vindes af egne dertil anlagte
Egeplantager — indeholder Garvestofset saa concentreret, at Bark
af flettere Qvalitet, selv anvendt i nieget stor Mængde, vel kan
levere en større Ovantitet men aldrig saa concentreret en Opløsning.