ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
31 blive Huderne lettere varme og cre altsaa der tidligere haarlsse, end i Hoved- og Beenledene, der hænge lavest ved Jorden. I de Kar, hvori Huderne afskylles, naar de ere blevne befriede for Haarene, aabnes paa Bunden en Hane, og Karret lober fuldt Med Vand fra Bækken; ved Vandets Overflade i Karret er en aaben Tragt, som leder det bört, saa at Vandet kommer fra Bunden, stiger imellem Huderne til Overkanten og medtager, idet det lober ud, Fedt, Haar og andre Ureenligheder, der flyde ovenpaa. I Hver „Farve" er en Hane i Bunden, hvorigjennem de matte og ubrugelige Barkbryer afledes, og ved at sætte det for omtalte Kamhjul i Forbindelse med Aren fra Vandhjulet, kunne de atter pom- pes fulde med Barkvand eller reent Vand. Forresten er Behandlingen overeensstemmende med de i det Foregaaende angivne Principer. Huderne svældes i gradeviis stær- kere Suurbryer, og undertiden tilsættes disse noget Birkebark, naar Vædsken ej har tilstrækkelig Styrke. Efter fuldendt Svældning faae Huderne forst 3 å 4 Farver og blive derefter „forstødte". Til denne forclobige Garvning anvendes meget grov Bark, der ved Sigtning er omhyggeligt befriet fra Stov, som vilde sætte sig i de ester Svældningen meget n^nc Porer og hindre Garvestoffets Ind- trængen. Her svældes temmelig meget, men det kan godt gaae an, thi skjondt Barken i Holsteen ialmindelighed er god, saa forsynes Fabriken dog med Bark fra Nederlandene, der vel efter Fabrikan- tens Forfikkring kommer ham mere end dobbelt saa dyr som den indenlandske Bark, men som dog er at foretrække for denne. Hu- derne faae 3 Gange frisk Bark i Gruberne; paa hver staae de om- trent 8 Maaneder, og i Gjennemsnit faaer en Hud 100 Pund Bark paa forste Sats, paa de to sidste noget Mindre. Man fortalte mig, at Huder, der eengang vare nedlagte i Grube med nederlandsk Bark, senere ikke kunde taale den holsteenske eller Hvert andet Slags Bark, der var af mindre Godhed, selv om man anvendte saämeget mere af denne, at man kunde antage, at Qvan- tileten af Garvestof i den flettere Bark oversteg langt den i den bedre. Een af Altonas bedste Saalelædergarvere, som netop var til- stede, forklarede tilligemed Fabrikanten dette Healedes: Bark fra Nederlandene — hvorunder her forstaaes de Provindser i Holland, Preussen og Belgien, hvor Barken vindes af egne dertil anlagte Egeplantager — indeholder Garvestofset saa concentreret, at Bark af flettere Qvalitet, selv anvendt i nieget stor Mængde, vel kan levere en større Ovantitet men aldrig saa concentreret en Opløsning.