ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
Derfor er ten nederlandske Bark langt mere livlig i sine Funktioner. Vandet i Bækken er blott, og det ffulde altsaa, efter hvad man gjerne antager, rigtigtnok være godt til Overlædergarverie, som der slet ikke trives, men være til Hinder for Saalelædergarvning; imidlertid paastod Fabrikanten, at omhyggelig Behandling, god Bark og til- strækkelig Tid i Gruben ligefuldt levere et godt Resultat, hvilket denne Fabrik noksom beviser, da dens Fabrikata cre fordeclagtigt bekjendte i hele Danmark, hvorhen en stor Deel af Læderet sendes, da Fabriken har Privilegium paa toldfri Indførsel i Danmark. Alle foreløbige Arbejder tilendebringes i Maanederne October, November, December, Januar, Februar og Marts, faaledes at man om Sommeren kun optager Huderne af Gruberne, for at give dem frifl Bark. Optørringen finder her, som i alle gode Fabrikker, kun Sted om Foraaret i Marts og April og om Efteraaret i Septem- ber og October. Naar Saalelæder torres om Sommeren, mister Læderet endeel af den lyse Farve, mugner let under Optørringen, bliver stivt og hornet og taber endeel i Vægt. Fabrikens smaa Huder gaae især til Norge; Danmark og Holstcen forbruge de store og tykke. Leipzig har tidligere havt mange og betydelige Garverier, men for Tiden sindes der kun 7 temmelig smaa. Aarsagerne angav Garverne at være den store Masse Lædervarer, som komme til Mes- serne, og der forstørstedelen skulle sælges. Messerne ere meget bety- delige med raae Lædervarer, navnligen leverer Dstpreussen dertil en Mængde lette Huder, som ere tjenlige til Overlæder og meget søgte, fordi det øvrige Tydstland for en stor Deel har Mangel paa denne Læder- sort. Den vigtigste Messe sor Læder er Paaskemessen. Paa denne Messe 1839 kostede nederlandsk Vildsaalelæder 40 — 42 Thaler preuss. pr. Centner ä 110 Pd. (50—52 si. pr. danff Pund); Rhinsaalelæder 35 ä 38 Thaler (43^—47 si. pr. dansk Pund); sach- sisk indenlandsk ditto 28 a 30 Thaler (35—37 si. pr. Pund). Saale- læderet gaaer til Preussen, Schlesien og navnligen til Bohmen. Da Dsterrig ligger udenfor den nordtydske Toldforening, og Tol- den der er høj, saa indsmugles en stor Deel af Saalelæderet til Bohmen. Falset Fahllæder kostede 12—14 guten Gr. pr. Pund i Partier og falsede Skind 16—18 g. Gr. (68—80,91 — 101 si. pr. dansk Pund). Af lette garvede Kalveskind, f. Ex. danste, kommer ube- tydeligt, da de directe sendes til Lakeerfabrikerne. Disse sindes fornemmelig, foruden i Altona, som har mange betydelige Lakeerfabri- ker, i Brunsvig, Mainz, Berlin, Prag og Munchen. Den store