Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Derfor er ten nederlandske Bark langt mere livlig i sine Funktioner.
Vandet i Bækken er blott, og det ffulde altsaa, efter hvad man gjerne
antager, rigtigtnok være godt til Overlædergarverie, som der slet ikke
trives, men være til Hinder for Saalelædergarvning; imidlertid
paastod Fabrikanten, at omhyggelig Behandling, god Bark og til-
strækkelig Tid i Gruben ligefuldt levere et godt Resultat, hvilket
denne Fabrik noksom beviser, da dens Fabrikata cre fordeclagtigt
bekjendte i hele Danmark, hvorhen en stor Deel af Læderet sendes,
da Fabriken har Privilegium paa toldfri Indførsel i Danmark.
Alle foreløbige Arbejder tilendebringes i Maanederne October,
November, December, Januar, Februar og Marts, faaledes at man
om Sommeren kun optager Huderne af Gruberne, for at give dem
frifl Bark. Optørringen finder her, som i alle gode Fabrikker, kun
Sted om Foraaret i Marts og April og om Efteraaret i Septem-
ber og October. Naar Saalelæder torres om Sommeren, mister
Læderet endeel af den lyse Farve, mugner let under Optørringen,
bliver stivt og hornet og taber endeel i Vægt.
Fabrikens smaa Huder gaae især til Norge; Danmark og
Holstcen forbruge de store og tykke.
Leipzig har tidligere havt mange og betydelige Garverier,
men for Tiden sindes der kun 7 temmelig smaa. Aarsagerne angav
Garverne at være den store Masse Lædervarer, som komme til Mes-
serne, og der forstørstedelen skulle sælges. Messerne ere meget bety-
delige med raae Lædervarer, navnligen leverer Dstpreussen dertil en
Mængde lette Huder, som ere tjenlige til Overlæder og meget søgte, fordi
det øvrige Tydstland for en stor Deel har Mangel paa denne Læder-
sort. Den vigtigste Messe sor Læder er Paaskemessen. Paa denne
Messe 1839 kostede nederlandsk Vildsaalelæder 40 — 42 Thaler
preuss. pr. Centner ä 110 Pd. (50—52 si. pr. danff Pund);
Rhinsaalelæder 35 ä 38 Thaler (43^—47 si. pr. dansk Pund); sach-
sisk indenlandsk ditto 28 a 30 Thaler (35—37 si. pr. Pund). Saale-
læderet gaaer til Preussen, Schlesien og navnligen til Bohmen.
Da Dsterrig ligger udenfor den nordtydske Toldforening, og Tol-
den der er høj, saa indsmugles en stor Deel af Saalelæderet til
Bohmen. Falset Fahllæder kostede 12—14 guten Gr. pr. Pund i
Partier og falsede Skind 16—18 g. Gr. (68—80,91 — 101 si. pr. dansk
Pund). Af lette garvede Kalveskind, f. Ex. danste, kommer ube-
tydeligt, da de directe sendes til Lakeerfabrikerne. Disse sindes
fornemmelig, foruden i Altona, som har mange betydelige Lakeerfabri-
ker, i Brunsvig, Mainz, Berlin, Prag og Munchen. Den store