Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Fabrik i Munchen sender fast alle sine lakerede Varer til det øster-
rigsse Italien. Det er næsten kun lakerede Skind, der komme fra
Osterrig, navnligen fra Prag, til Messerne, da de grove Lædersorter
ikke kunne taale Tolden, der i Toldforeningens Stater er omtrent
14 pCt. af Varernes Værdi. Prisen paa den omtalte Mesfe var
meget hoj paa lette raae Huder. Saaledes faac jeg tsrre Huder,
med Horn, Hale og Ureenligheder hængende velynder Havde kostet 6
guten Gr. pr. Pd. (34 si. pr. dansk Pd.). Overlæder var til Hiin
Tid meget efterspurgt overalt i Tydskland, og man angav som
Grund dertil, at der og i Polen Havde i det Hele taget de fore-
gaaende Sommere været torre og ugunstige for Foderet, saa at
Landmanden havde maattet indskrænke sit Kreaturhold; de to sidste
Aar vare derimod i den Henseende gunstigere, og derfor opstaldedes
nu flere Kreature cnd almindeligt, saa at altsaa færre flagtedes.
Det sachsiske Overlæder er beromt. Fremfor Alt søger
Garveren, saa fuldstændigt som muligt at fjerne al Kalk. Vandet
er ialmindelighed blodt, og Skindene blive ofte strægne 3 ir 4
Gange. Faareskind stryges af lunkent Vand, der bedre borttager
Fedtdelene, saa at Skindet bliver renere af Farve og garves lettere.
Faare- og Kalveskind blive ofte, efter at være strogne, stampede i
lunkent Vand og komme da i en Bejse af 3 Skpr. Hvedeklid til
100 Skind, æltet ct Par Dage forud med Suurdej; deri blive de
een Dag, stryges atter paa begge Sider, afskylles og cre nu for-
beredte til, at komme i Farver af svag Styrke.
Brugen af Fyrrebark til Overlædergarvning omtale Garverne
i Sachsen som meget fordcelagtig. De sige, at de i denne Bark
værende Fedt- eller Harpixdele bidrage til, at gjore Læderet sejt og
blødt. De paastaae ogsaa, at Overlæderet bør nedlægges saa lost
som muligt i Grube, og anbefale derfor, at nedlægge Fedekalvefkind
i smaa Kar over Jorden, saa at man kan gaae omkring Karret og
bestrøe Skindet med Bark, uden at træde paa det. Fyrrebark,
„Fichtenloh", kostede 1839 18 a 20 g. Gr. pr. Scheffel, a 60—70
Pund (124 å 138 tz. pr. dansk Tønde a 73—85 d. Pund). Den
anvendes i Farverne til Overlæder, men i Gruberne bruges ene
Egebark, der giver mere Vægt og bedre gjennemgarver Læderet. I
Sachsen anvendes allerede det ungarske Garvemateriale „Knoppern",
men da det kun er, ved at sigte 4 a 6 Pund deraf paa Saalelæderet,
efterat det har faaet et Lag Egebark, saa træder den ejendommelige
Virkning af Hiint Garvemateriale ikke frem.
I Prag garves Saalelæder næsten ene med Knoppern. Denne
3