Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

33 Fabrik i Munchen sender fast alle sine lakerede Varer til det øster- rigsse Italien. Det er næsten kun lakerede Skind, der komme fra Osterrig, navnligen fra Prag, til Messerne, da de grove Lædersorter ikke kunne taale Tolden, der i Toldforeningens Stater er omtrent 14 pCt. af Varernes Værdi. Prisen paa den omtalte Mesfe var meget hoj paa lette raae Huder. Saaledes faac jeg tsrre Huder, med Horn, Hale og Ureenligheder hængende velynder Havde kostet 6 guten Gr. pr. Pd. (34 si. pr. dansk Pd.). Overlæder var til Hiin Tid meget efterspurgt overalt i Tydskland, og man angav som Grund dertil, at der og i Polen Havde i det Hele taget de fore- gaaende Sommere været torre og ugunstige for Foderet, saa at Landmanden havde maattet indskrænke sit Kreaturhold; de to sidste Aar vare derimod i den Henseende gunstigere, og derfor opstaldedes nu flere Kreature cnd almindeligt, saa at altsaa færre flagtedes. Det sachsiske Overlæder er beromt. Fremfor Alt søger Garveren, saa fuldstændigt som muligt at fjerne al Kalk. Vandet er ialmindelighed blodt, og Skindene blive ofte strægne 3 ir 4 Gange. Faareskind stryges af lunkent Vand, der bedre borttager Fedtdelene, saa at Skindet bliver renere af Farve og garves lettere. Faare- og Kalveskind blive ofte, efter at være strogne, stampede i lunkent Vand og komme da i en Bejse af 3 Skpr. Hvedeklid til 100 Skind, æltet ct Par Dage forud med Suurdej; deri blive de een Dag, stryges atter paa begge Sider, afskylles og cre nu for- beredte til, at komme i Farver af svag Styrke. Brugen af Fyrrebark til Overlædergarvning omtale Garverne i Sachsen som meget fordcelagtig. De sige, at de i denne Bark værende Fedt- eller Harpixdele bidrage til, at gjore Læderet sejt og blødt. De paastaae ogsaa, at Overlæderet bør nedlægges saa lost som muligt i Grube, og anbefale derfor, at nedlægge Fedekalvefkind i smaa Kar over Jorden, saa at man kan gaae omkring Karret og bestrøe Skindet med Bark, uden at træde paa det. Fyrrebark, „Fichtenloh", kostede 1839 18 a 20 g. Gr. pr. Scheffel, a 60—70 Pund (124 å 138 tz. pr. dansk Tønde a 73—85 d. Pund). Den anvendes i Farverne til Overlæder, men i Gruberne bruges ene Egebark, der giver mere Vægt og bedre gjennemgarver Læderet. I Sachsen anvendes allerede det ungarske Garvemateriale „Knoppern", men da det kun er, ved at sigte 4 a 6 Pund deraf paa Saalelæderet, efterat det har faaet et Lag Egebark, saa træder den ejendommelige Virkning af Hiint Garvemateriale ikke frem. I Prag garves Saalelæder næsten ene med Knoppern. Denne 3