Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Garvemethode skal jeg siden omtale. J Pollaks Fabrik svedes
Saalelædcret, hængende i tildækkede Gruber, og svældes med Eddikesyre
af Bygstraa, der altid haves i Forraad i gjæret Tilstand i en
Kumme. Huderne svældes i gradeviis stærkere Vædsker, og i disse
er tillige noget grov Fyrrebark. De svældes meget stærkt og for-
sættes da strax i Gruber med Knoppern, der cre malede til Meel.
Da dette Garvemateriale er overordenligt rigt paa Garvestof, saa
bliver hver Hud ikke bestroet med saa meget Knoppernmeel, som er
fornødent, for at skjule Huden. Hver Hud bliver 4 Gange bestroet
med fristt Meel, og Garvningen tilendebringes i eet Aar. Man
regner i det Hele 60 ä 80 Pund Knoppern, for at garve en fuld-
kommen Hud til Saalelæder.
I en Fabrik i Pilsen garves faaledes: Overlæder kalkes i tre
Uger og haares, men kommer atter en Uge i Kalk; bliver da renset
paa Kjodsiden, „stavet", hængt et Par Dage i Floden, stampet
dygtigt i reent Vand, stroget eengang, og er derpaa færdigt til
Farverne. Der haves ingen Egebark, og alt Overlæder garves
færdigt med Fyrrebark i Farverne, altsaa ikke nedlagt i Grube.
De bohmiste Kalveskind cre herlige, tykke Varer. Et raat Kalvstind,
der koster 4 å 4) fl. Wiener Währung, (9 Mk. 2 st. — 10 Mk.
4 st. dansk) vejer garvet 2 Pund å 4.) fl. W. W. (9 Mk. 3 st.
pr. dansk Pd.). En raa Hud paa 4 å 4£ Lpd. koster 7 » 8 Ndlr.
— I Farverne er der anbragt Vinder, som drives rundt med
Skind og Huder i, som man ellers dagligt maa trække op 3 a 4
Gange, for at frembyde nye Beröringspunkter for Garvestof og Huden,
hvilket Arbejde nu, paa Grund af den ringe Ulejlighed, kan udfores
oftere. Farverne, hvori Vinderne ere anbragte, staae ovenfor Jorden;
Karret ligner et stort Oxehoved,' der er lagt paa Siden med nogle
Staver udtagne foroven. Langs igjennem Karret gaaer en Axe,
Hvorpaa er fastgjort 4 Skovleblade, der ikke gaae tæt til Axen, men
ere fastgjorte dertil ved to Lister. Forresten have de Karrets Længde,
hvis Aabning foroven ikke maa være for stor, for ikke at spilde af
Garvevædsten, naar Vinden drejes rundt. Axen hviler i to Huulninger
i Karrets Ender, men hverken hine eller Tapperne tør være af Jern,
der snart vilde sværte Læderet i Karret. Hele Vinden er til at
lofte af.
Jeg fandt faavel her som overalt, hvor der garves med Fyrre-
bark, at Læderet havde en ejendommelig fiinkornet Narv. Garveren
siger, at Barken er Aarsag dertil, men jeg skulde dog troe, at de
raae Varers Bonitet og især den Omstændighed, at man fun