ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
35 sjeldent og da meget lidet udvadsker det garvede Læder, ogsaa Har en væsenlig Deel heri. Udvadskningens Hensigt er vist meget god, nem- lig at fjerne Gallertsyren og andre fremmede Sager, der maatte være i Huden, men idet man saaledes bearbejder denne, bliver den udspændt og forrykket mod alle Ender, saa at der vel kunde være Spørgsmaal, om ikke godt garvet Læder hellere maatte undvære Ud- vadskningen, idetmindste forstørstedelen, eftersom de Offre, man maa gjøre, ere saa store, at det er tvivlsomt, om den opnaaede Fordeel er större. I det Garveri, jeg omtaler, blive f. Ex. Kalveskindene, naar de ere garvede, befriede fra de lose Kjøddele, men ikke udvadflede, smurte lidet med Tran og Talg og stampede i Feldberederens „After- lauge" — den Lud, hvori de med Tran indvalkede Skind ere ud- skyllede, — saalænge til denne ligner Barkvand (i } a 1 Time), derpaa blive de atter smurte, tørrede og tougede; men. altid „krisplede" med et Stykke Kork, der bryder Narven zartere end et Krispeltræe *). Jeg saae det affalsede Læder blive udkogt i Vand og en betydelig Deel Smørelse udvunden deraf; den var rigtigtnok meget mørk og kunde altsaa bedst anvendes til sort Læder, men man paastod, at Afkoget godt lod sig klare ved varm Filtration. For Bindsaale- læder, „Terzen" kaldet, betales 70 i- 75 fl. Conventionsmunze, for tougede Huder til Overlæder 100 a 105 fl. Conventionsmunze pr. Centner (57 a 61 st., 82 a 86 st. pr. dansk Pund). ‘ Nstrnberg har tidligere havt mange betydelige Garverier; men for Djeblikket er der kun 6. Et Pund Hud koster, naar Huden vejer over 60 Pund, 13 rhinlandske Kreutzer (14^ st. pr. dansk Pund), de ganske lette Huder ere betydeligt dyrere. Dog maa erindres, at kun Beenledene til Knæet og ingen Mule følger med Huden. Skind, der tørre veje 3± Pund Stk., koste 3 fl. (2 Pund 29 Lod dansk) (14 Mk. 5 st.) og man regner, at det garver og touget vejer 3 Pund a 2 fl. (2 Pund 22 Lod å 8 Mk. 8 st. Pundet). De udenlandske Huder, der forarbejdes til Saalelæder, veje garvede i Gjennemsnit 2 Pund under Halvdelen af den raae Bruttovægt. Barken maa Garveren forstørstedelen kjøbe om Vinteren paa Træerne og selv besørge Afbarkningen. Et Centner ung Ege- bark kommer da omtrent paa 2 fl. 42 xr. (11 Mk. 8 st. et dan sk Centner). Fyrrebark koster det Halve; denne renses ikke paa yder- siden, saaledes som den ældre Egebark. Saalelæder garves Vinter *) At kris plc October at rulle Laderet, for at gjore bet blobere.