Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
og Sommer; men jeg fnae ogsaa Huder, der vare beskadigede af
fn begyndende raadden Gjæring. Man sagde, at Vandet havde
Egenskaber, der opholdt Garvningen, og Skindene faae derfor 3
friske Farver og nedlægges een Gang i Grube; Fahllædcr og tykt
blodt Læder især til Sadelmagerarbejde, saac 3 Farver og 3 Gange
frisk Bark i Grube. Barken i Farverne er Fyrre- og Egebark i lige
Mængde; i Gruberne ene Egebark. Overlæder kalkes 3 Uger forend
Afhaaringen og derefter endnu 8 Dage. Det er kun een Nat over
i en Bejse af Dueexerementer og stryges forud een Gang og atter
efter Bejsen, Hvorpaa det strax bringes i Farven. Overlæderet Haspes
ogsaa her omkring i Farven med en Vinde.
Naar Huder og Skind til Overlæder cre garvede, udvadskes de
ikke, men hænges op til de ere vindtørre og smores da med en
Blanding af Tran, Talg og Udtræk af Feldberederens „Afterlauge".
Denne bruges ikke faaledes, som den kommer fra Feldberederen, men
enten koges den, og Fedtet eller Tranen, som flyder ovenpaa, afskummes,
eller ogsaa udskilles dette af Vædsken ved en chemist Proces. Naar
Læderet er smurt, bringer man omtrent 12 Skind ad Gangen i en
Tonde as 2—2J, Alens Højde, hvis Bunde ere 1^ å 2 Alen i
Gjennemsnit. Denne Tønde hviler for hver Ende paa en Tap, der
er fastgjort paa Midten af Bunden. Inden i Tønden er anbragt en
Mængde stumpe Tappe af 3 a 4 Tommers Højde. Paa Siden er
en Laage, til at kaste Læderet ind og tage det ud, og Laagen lukkes
med en Stang, der stikkes tvers over i et Par Jernkramper saa at
den slutter nøjagtigt. Paa een eller anden Maade sættes Tønden i
Bevægelse, og idet den drejes rundt, falder Læderet fra een Tap tit
en Anden, hvormed vedblives, til al Smørelsen er valket ind i Læ-
deret og Intet mere hænger løst udvendigt. 12 Skind behøver man
omtrent at dreje een Time. Paa denne Maade smøres Læderet kun
eengang, medens man ellers plejer at smøre to Gange og da ikke
altid nøjagtigt kan paasee, at ikke de tynde Steder paa Huden faae
formeget og de tykkere Steder forlidet Snrorelse. Men den væsen-
ligste og største Fordeel er, at Læderet bliver i høj Grad blødt og sejt,
hvorfor ogsaa denne Valkemethode er indført ved Tydstlands bedste
Overlædergarverier.
Medens Barkmøller ellers ere af Stene, Har man her en
Qværn af Støbejern, der ganske Har Form og Billing som Stene.
Qværnen er omtrent 4 Fod bred, Løberen -| Fod høj, det Hele
vejede 34 Centner og havde kostet 476 fl. (omtrent 30 danske
Centners Vægt og 378 Rbd. i danste Penge), Løberen er dobbelt saa