ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
36 og Sommer; men jeg fnae ogsaa Huder, der vare beskadigede af fn begyndende raadden Gjæring. Man sagde, at Vandet havde Egenskaber, der opholdt Garvningen, og Skindene faae derfor 3 friske Farver og nedlægges een Gang i Grube; Fahllædcr og tykt blodt Læder især til Sadelmagerarbejde, saac 3 Farver og 3 Gange frisk Bark i Grube. Barken i Farverne er Fyrre- og Egebark i lige Mængde; i Gruberne ene Egebark. Overlæder kalkes 3 Uger forend Afhaaringen og derefter endnu 8 Dage. Det er kun een Nat over i en Bejse af Dueexerementer og stryges forud een Gang og atter efter Bejsen, Hvorpaa det strax bringes i Farven. Overlæderet Haspes ogsaa her omkring i Farven med en Vinde. Naar Huder og Skind til Overlæder cre garvede, udvadskes de ikke, men hænges op til de ere vindtørre og smores da med en Blanding af Tran, Talg og Udtræk af Feldberederens „Afterlauge". Denne bruges ikke faaledes, som den kommer fra Feldberederen, men enten koges den, og Fedtet eller Tranen, som flyder ovenpaa, afskummes, eller ogsaa udskilles dette af Vædsken ved en chemist Proces. Naar Læderet er smurt, bringer man omtrent 12 Skind ad Gangen i en Tonde as 2—2J, Alens Højde, hvis Bunde ere 1^ å 2 Alen i Gjennemsnit. Denne Tønde hviler for hver Ende paa en Tap, der er fastgjort paa Midten af Bunden. Inden i Tønden er anbragt en Mængde stumpe Tappe af 3 a 4 Tommers Højde. Paa Siden er en Laage, til at kaste Læderet ind og tage det ud, og Laagen lukkes med en Stang, der stikkes tvers over i et Par Jernkramper saa at den slutter nøjagtigt. Paa een eller anden Maade sættes Tønden i Bevægelse, og idet den drejes rundt, falder Læderet fra een Tap tit en Anden, hvormed vedblives, til al Smørelsen er valket ind i Læ- deret og Intet mere hænger løst udvendigt. 12 Skind behøver man omtrent at dreje een Time. Paa denne Maade smøres Læderet kun eengang, medens man ellers plejer at smøre to Gange og da ikke altid nøjagtigt kan paasee, at ikke de tynde Steder paa Huden faae formeget og de tykkere Steder forlidet Snrorelse. Men den væsen- ligste og største Fordeel er, at Læderet bliver i høj Grad blødt og sejt, hvorfor ogsaa denne Valkemethode er indført ved Tydstlands bedste Overlædergarverier. Medens Barkmøller ellers ere af Stene, Har man her en Qværn af Støbejern, der ganske Har Form og Billing som Stene. Qværnen er omtrent 4 Fod bred, Løberen -| Fod høj, det Hele vejede 34 Centner og havde kostet 476 fl. (omtrent 30 danske Centners Vægt og 378 Rbd. i danste Penge), Løberen er dobbelt saa