Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
tung som Liggeren. Bande Møllemestexen og en Garver, som väste
mig Værket, vare enige om, at en Brede af 3| Fod var tilstrækkelig,
og at Løberen kunde være noget lettere; imidlertid maa man ikke
slaae formeget af Vægten, da Løberen ellers lader sig hæve ivejret, naar
noget Bark stopper under Qværnen. Man paastod, at denne Qværn
ikke behøvede mere Kraft end een af Stene, og at Trykket var dobbelt
imod disse af samme Størrelse. Billingen er støbt i Qværnen og
og er endnu saa god som fra nye af, uden at være skærpet. Den
malede Bark er som flint skaaret Tobak. Da Løberen kan Hæves
efter Behag, saa kan man male Bark i alle Fiinheder, selv Fyrre-
bark til Farverne, der skal være meget grov.
Endnu maa jeg tilføje, at jeg hos en Garver fandt Regnvand
opsamlet, for at hældes paa Barken fra 3die og 4de Sats, som
skal give Suurbarkbrye, hvorimod det rene Vand, som kom i Svæld-
farverne, var Haardt Brøndvand.
Wien. Vildhuderne komme hertil især fra Triest. De kostede
i Foraaret 1840 omtrent 48 fl. Conventionsmunze pr. 100 Pund
tørre (næsten 4l Nbd. for et dansk Centner). Huderne fra Ungarn
kjobes parviis; men beregnet efter Vægt koster 1 Pund omtrent
12 xr. (1 Mk. for et dansk Pund). Da de sælges efter Tal, ere
Beenledene og Mulen afskaarne; men Hornene, der veje 7 å 9
Pund, følge med Huden. 5 Horn betales med 2 fl. Munze
(11 Mk. 8 H.). De ungarske Huder give et Saalelæder, der er
ligefaa godt som af Vildhuderne, navnligen have de, ligesom disse,
en meget fast Bug. De polske Huder ere lette og slettere og have
en stor og tynd, los Bug, de benyttes ligesom de meklenborgske
Huder, der komme hertil, til Bindsaalelæder. Kalveskind koste tørre
omtrent 45 fl. Munze pr. 100 Pund og give ligefaa mange Pund
garvet og touget Læder a l fl. 20 xr. Munze pr. Pund (respective
37 si. og 1 Nbd. 13 si. pr. dan st Pund). Saalelæder koster garvet
36 a 40 xr. pr. Pund (49—54 si. pr. dansk Pund). Af Bøffelhudex
haves ogsaa endeel, og disse ere overordenligt tykke; jeg har sect
Huder, kun lidet større end almindelige Vildhuder, der garvede
vejede 60 a 70 Pund. Naar dette Læder er garvet og tørret, saa
er det meget fast at føle paa, men i Snittet ere Trævlerne grove,
og i Vand bliver det svampet, trækker Vandet til sig og har vore
Tyrehuders slette Egenskaber i høj Grad. Det benyttes derfor for-
nemmeligen i Fabriker, f. Ex. til Remme uden Ender; navnligen af-
sættes det Meste til Bjergværkerne.