Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Priserne paa de raae Huder ere billigere end paa andre Stude-
huder. Egebark haves flet ikke. Garvematerialet er ene Knoppern
og Fyrrebark. Denne kommer tor og stampet i Stykker udefra
Landet og koster 2 fl. Munze pr. Centner (1 Rbd. 67 st. pr. dan sk
Centner). Knoppern variere meget i Priis og kostede 1839—40
7 fl. Munze pr. Centner (5 Rbd. 90 st. pr. dansk Centner), hvilket
var en meget hoj Priis; hos en Garver i Prestburg saae jeg store
Partier Knoppern, der vare indkjobte for 2 og 3 Aar siden og
betalte med 3^ å 4i fl. Munze pr. Centner (2 Rbd. 93 st.
å 3 Rbd. 79 st. pr. dansk Centner). Naar Knoppern ere fedtede
at fole paa, saa er man temmelig sikker paa, at de ere gode, og
naar de ere tort indhøstede, kunne de uden synderlig Skade gjemmes
1 a 2 Aar, skjondt man ikke gjerne gjor det. De formales i Mecl
og tabe derved 2 pCt. af Vægten. Efter Malingen spredes de et
Par Dage ud paa luftige Steder, for at afkjoles. Jo gulere Farven
er, desto bedre ere Knoppern. I Knoppern ligger en lille hvid Orm
der til næste Aar bider sig ud og bliver til en Hvespe, denne lægger
dernæst et Wg i et Hul, som det stikker i det endnu ikke udviklede
Agern, der siden udvikler sig til uformelige Klumper, som kaldes
Knoppern. De fleste Knoppern falde af om Efteraaret, og i denne
Tid er Hosten, thi naar Ormen faaer Tid til, at bide sig ud,
taber Knoppern i Kraft, hvorfor de ogsaa almindeligt opbevares i
formalet Tilstand. De ere af en overordenligt fammensnærpende
Smag, næsten som af reent Garvestof. Til en Hud, der, Been
og Mule fraregnede, vejer 68 å 70 Pund, behoves der omtrent
100 Pund Knoppern, og med den Fyrrebark, der forbruges, samt
hvad Svældningen koster, regner man, at en saadan Hud behover
Garvemateriate for omtrent 8 Rbd. 3 Mk. Læderet faaer en magelos
Vægt af Kuoppern; saaledes vejer en Vildhud 10 til 16 Pund
mere garvet end tor. Jeg saae saadanne Huder, der havde vejet
25 Pund og garvede vejede 40 Pund. De indenlandske Huder veje
4 ä 8 Pund mere end Halvdelen af den vaade Vægt, Hornene
medregnede. Een af disse, som jeg saae, havde raa vejet 60 Pund
og vejede nu garvet 34 Pund. Det cr ikke alene fordi Knoppern
er et saa kraftigt Garvemiddel, at Læderet vinder betydeligt i
Vægt, men Huderne blive svældede langt mere, end hvor der
garves med Egebark, fordi Knoppern ere istand til, at udfylde de
storre Aabninger.
Bindsaalelæderet, der især faaes af polske Huder, vejer garvet
kun, hvad Huden vejede tor, eller neppe Halvdelen af den vaade