ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
38 Priserne paa de raae Huder ere billigere end paa andre Stude- huder. Egebark haves flet ikke. Garvematerialet er ene Knoppern og Fyrrebark. Denne kommer tor og stampet i Stykker udefra Landet og koster 2 fl. Munze pr. Centner (1 Rbd. 67 st. pr. dan sk Centner). Knoppern variere meget i Priis og kostede 1839—40 7 fl. Munze pr. Centner (5 Rbd. 90 st. pr. dansk Centner), hvilket var en meget hoj Priis; hos en Garver i Prestburg saae jeg store Partier Knoppern, der vare indkjobte for 2 og 3 Aar siden og betalte med 3^ å 4i fl. Munze pr. Centner (2 Rbd. 93 st. å 3 Rbd. 79 st. pr. dansk Centner). Naar Knoppern ere fedtede at fole paa, saa er man temmelig sikker paa, at de ere gode, og naar de ere tort indhøstede, kunne de uden synderlig Skade gjemmes 1 a 2 Aar, skjondt man ikke gjerne gjor det. De formales i Mecl og tabe derved 2 pCt. af Vægten. Efter Malingen spredes de et Par Dage ud paa luftige Steder, for at afkjoles. Jo gulere Farven er, desto bedre ere Knoppern. I Knoppern ligger en lille hvid Orm der til næste Aar bider sig ud og bliver til en Hvespe, denne lægger dernæst et Wg i et Hul, som det stikker i det endnu ikke udviklede Agern, der siden udvikler sig til uformelige Klumper, som kaldes Knoppern. De fleste Knoppern falde af om Efteraaret, og i denne Tid er Hosten, thi naar Ormen faaer Tid til, at bide sig ud, taber Knoppern i Kraft, hvorfor de ogsaa almindeligt opbevares i formalet Tilstand. De ere af en overordenligt fammensnærpende Smag, næsten som af reent Garvestof. Til en Hud, der, Been og Mule fraregnede, vejer 68 å 70 Pund, behoves der omtrent 100 Pund Knoppern, og med den Fyrrebark, der forbruges, samt hvad Svældningen koster, regner man, at en saadan Hud behover Garvemateriate for omtrent 8 Rbd. 3 Mk. Læderet faaer en magelos Vægt af Kuoppern; saaledes vejer en Vildhud 10 til 16 Pund mere garvet end tor. Jeg saae saadanne Huder, der havde vejet 25 Pund og garvede vejede 40 Pund. De indenlandske Huder veje 4 ä 8 Pund mere end Halvdelen af den vaade Vægt, Hornene medregnede. Een af disse, som jeg saae, havde raa vejet 60 Pund og vejede nu garvet 34 Pund. Det cr ikke alene fordi Knoppern er et saa kraftigt Garvemiddel, at Læderet vinder betydeligt i Vægt, men Huderne blive svældede langt mere, end hvor der garves med Egebark, fordi Knoppern ere istand til, at udfylde de storre Aabninger. Bindsaalelæderet, der især faaes af polske Huder, vejer garvet kun, hvad Huden vejede tor, eller neppe Halvdelen af den vaade