Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Vægt, og deri er ikke alene Kalkningen Skyld, men ogsaa Hudernes
Qvalitet, da baade Been og Mule hænge ved Huden, og Bugen er
saa tynd, at den ingen Vægt kan give, samt de lange Haar og
Ureenligheder, der følge med dette Slags Varer.
Huder til Saalelæder svedes i Hvælvinger og skæres først
ester Svældningen, da de ved den soregaaende Behandling i Vand
falde saameget sammen, at man ikke uden Fare for at skade Læderet
kan skære dem. Svældningen skeer med Bygskraa, der haves i
en stor Farve, som fra Tid til anden opfriskes fra et Reservekar. I
dette Kar er frisk Skraa i Vand, som med Tilsætning af lidt
allerede suur Vædske opvarmes et Par Gange i Mellemrum af
5 å 6 Dage og bliver nu meget behageligt suur. Huderne svældes
24 Timer i den omtalte store Farve og bringes derpaa Dag for
Dag i stærkere Farver af Fyrrebark, hvori de svælde mere op
end i den egenlige Svældfarve; thi foruden en begyndende Garv-
ning i disse Farver medbringe Huderne fra Svældningen Elemen-
ter til en Gjæring. Naar de saaledes ere tilstrækkeligt svældede,
blive de i 3 Uger 3 Gange forstødte med frisk Fyrrebark, hvori de
endnu svælde mere op. — Man kan ikke svælde med.Suurbarkbrye;
Fyrrebarken kan vel levere den, men da der i Gruberne næsten ene
bruges Knoppern, saa kunde man kun benytte Barken fra de bedre
Farver, til at levere den, og det er netop tilstrækkeligt, til at fylde
Farverne med, naar de faae frisk Bark. Naar Huderne første Gang
nedlægges i Grube, brugte man i det Garveri, jeg nu omtaler, at
blande Knoppcrnmeel med ganske 'flint malet Fyrrebark; Huden
faaer et faadant, omtrent een Tomme tykt Lag, hvorpaa den staaer
8 a 10 Uger, men ikke længere, da den ellers falder tilbage og bliver
mat. Derpaa faaer Huden 3 Gange friske Knoppern i Mellemrum
af 18 a 20 Uger, saaat den er omtrent 1§ Aar i Grube. Nogle
Garverier nøjes med eet Aar og derunder. Hverken paa 2den, 3die
eller 4de Sats skader det, at Huden staaer over den angivne Tid.
I den omtalte Fabrik havde man forsøgt, at lade Huderne staae eet
Aar paa 4de Sats, og det gav gode Renter i Vægten. De brugte
Knoppern fyldes i et Kar, der stilles ved Randen af Gruben, Donau-
vand hældes derover, og gjennem en Tap i Bunden af Karret løber
denne Vædske ned i de nylig fyldte Gruber. Disse rumme hver
omtrent 180 Stk. og ere 3 til 4 Alen dybe. Naar Huderne tages op,
for at nedlægges igjen med friske Knoppern, blive de meget om-
Hyggeligt fejede, da det gamle Meel vilde Hemme Virkningen af det
nye. Det garvede Læder har et smudsigt, grønt Skjær og er saa