ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
39 Vægt, og deri er ikke alene Kalkningen Skyld, men ogsaa Hudernes Qvalitet, da baade Been og Mule hænge ved Huden, og Bugen er saa tynd, at den ingen Vægt kan give, samt de lange Haar og Ureenligheder, der følge med dette Slags Varer. Huder til Saalelæder svedes i Hvælvinger og skæres først ester Svældningen, da de ved den soregaaende Behandling i Vand falde saameget sammen, at man ikke uden Fare for at skade Læderet kan skære dem. Svældningen skeer med Bygskraa, der haves i en stor Farve, som fra Tid til anden opfriskes fra et Reservekar. I dette Kar er frisk Skraa i Vand, som med Tilsætning af lidt allerede suur Vædske opvarmes et Par Gange i Mellemrum af 5 å 6 Dage og bliver nu meget behageligt suur. Huderne svældes 24 Timer i den omtalte store Farve og bringes derpaa Dag for Dag i stærkere Farver af Fyrrebark, hvori de svælde mere op end i den egenlige Svældfarve; thi foruden en begyndende Garv- ning i disse Farver medbringe Huderne fra Svældningen Elemen- ter til en Gjæring. Naar de saaledes ere tilstrækkeligt svældede, blive de i 3 Uger 3 Gange forstødte med frisk Fyrrebark, hvori de endnu svælde mere op. — Man kan ikke svælde med.Suurbarkbrye; Fyrrebarken kan vel levere den, men da der i Gruberne næsten ene bruges Knoppern, saa kunde man kun benytte Barken fra de bedre Farver, til at levere den, og det er netop tilstrækkeligt, til at fylde Farverne med, naar de faae frisk Bark. Naar Huderne første Gang nedlægges i Grube, brugte man i det Garveri, jeg nu omtaler, at blande Knoppcrnmeel med ganske 'flint malet Fyrrebark; Huden faaer et faadant, omtrent een Tomme tykt Lag, hvorpaa den staaer 8 a 10 Uger, men ikke længere, da den ellers falder tilbage og bliver mat. Derpaa faaer Huden 3 Gange friske Knoppern i Mellemrum af 18 a 20 Uger, saaat den er omtrent 1§ Aar i Grube. Nogle Garverier nøjes med eet Aar og derunder. Hverken paa 2den, 3die eller 4de Sats skader det, at Huden staaer over den angivne Tid. I den omtalte Fabrik havde man forsøgt, at lade Huderne staae eet Aar paa 4de Sats, og det gav gode Renter i Vægten. De brugte Knoppern fyldes i et Kar, der stilles ved Randen af Gruben, Donau- vand hældes derover, og gjennem en Tap i Bunden af Karret løber denne Vædske ned i de nylig fyldte Gruber. Disse rumme hver omtrent 180 Stk. og ere 3 til 4 Alen dybe. Naar Huderne tages op, for at nedlægges igjen med friske Knoppern, blive de meget om- Hyggeligt fejede, da det gamle Meel vilde Hemme Virkningen af det nye. Det garvede Læder har et smudsigt, grønt Skjær og er saa