Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Haardt, at det ofte brækker; derfor er det ofte Tilfældet, at man i
Ungarn, hvor Saalelæder garves mindre omhyggeligt, opbevarer de
garvede Huder i Barkvædsker, som hos os i Magaziner, og sælger
Læderet vaadt, da Skomageren saaledes bedre kan sye det, medens
det tørt let vilde brække under Behandlingen og ved Syeningen
skære Traaden itu.
Overlæder kommer efter Haaringen endnu 8 Dage i frisk Kalk,
uden hvilken det vilde være saa mat, at det ikke godt kunde behandles
(Side 15). Det bliver stampet i en Bejse af Dueexcrementer og
strøget 3 Gange, saa at Kalken kommer fuldstændigt bort. Derefter
barkes det færdigt med flint stampet Fyrrebark i 6 L 8 Farver
og har derefter en meget smuk, kornet Narv. De garvede Skind
— til Overlæder anvendes her næsten ene Skind — blive smurte
to Gange med en Composition af lige Dele Tran, Talg og Degras.
— Decoct af Feldberedernes „Afterlauge". — Naar Skindet er
appreteret, er det saa blodt, som jeg aldrig for har flet det, men
bliver det eengang vaadt og derpaa tørt, saa er det haardt, og
selv dette fraregnet, brækker ofte Overlæderet, forend det forste Par
gode Saaler ere opflidte. Fabrikanten fortalte mig selv dette og
spurgte om Aarsagen, i det han meente, at der maatte være eet
eller andet hemmeligt Stof i Vandet, som var Aarsag dertil, da
det var Tilfældet med alt Overlæder, som garves i Wien, Hvor
man dog anvender mere Omhu paa Garvningen deraf end paa
mange Steder i Udlandet, hvor Overlæderet ikke har denne Fejl.
Forst mod Slutningen af mit Ophold i Wien erfoer jeg Aarsagen.
En ung Garver fra Rhinegnen, som leverede fra sit lille Garveri
et Overlæder, der havde det Dvriges gode Egenflaber, var stærkt og
holdt sig bestandigt blodt, gjorde mig opmærksom paa, at Garverne
ikke henvende tilstrækkelig Opmærksomhed paa Farverne. Der er
af Fyrrebarken og paa Grund af andre Omstændigheder, især Hvor
der bej>es med gjærede Klid, en stor Tilbøjelighed til en suur
Gjæring, og det er denne, der flader Læderet, naar det bestandigt
er udsat derfor, efteråt det eengang er tilstrækkeligt forberedt derved.
Eddikesyren, som Læderet bestandigt er udsat for i Farverne, danner
fremmede Forbindelser i Læderet; dette sønderlemmes i sit Indre
og kan vel efter Appreteringen see godt nok ud, men det indre
Væv er forstyrret, der er en Forbindelse af Garvestof og Linn tilstede,
og derfor bliver det haardt og brækker let. En anden Grund kunde
vel ogsaa det være, at der kalkes for stærkt, og at Skindene strax
komme efter Strygningen i saa stærke Farver, at det fammenkrympes;