ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
40 Haardt, at det ofte brækker; derfor er det ofte Tilfældet, at man i Ungarn, hvor Saalelæder garves mindre omhyggeligt, opbevarer de garvede Huder i Barkvædsker, som hos os i Magaziner, og sælger Læderet vaadt, da Skomageren saaledes bedre kan sye det, medens det tørt let vilde brække under Behandlingen og ved Syeningen skære Traaden itu. Overlæder kommer efter Haaringen endnu 8 Dage i frisk Kalk, uden hvilken det vilde være saa mat, at det ikke godt kunde behandles (Side 15). Det bliver stampet i en Bejse af Dueexcrementer og strøget 3 Gange, saa at Kalken kommer fuldstændigt bort. Derefter barkes det færdigt med flint stampet Fyrrebark i 6 L 8 Farver og har derefter en meget smuk, kornet Narv. De garvede Skind — til Overlæder anvendes her næsten ene Skind — blive smurte to Gange med en Composition af lige Dele Tran, Talg og Degras. — Decoct af Feldberedernes „Afterlauge". — Naar Skindet er appreteret, er det saa blodt, som jeg aldrig for har flet det, men bliver det eengang vaadt og derpaa tørt, saa er det haardt, og selv dette fraregnet, brækker ofte Overlæderet, forend det forste Par gode Saaler ere opflidte. Fabrikanten fortalte mig selv dette og spurgte om Aarsagen, i det han meente, at der maatte være eet eller andet hemmeligt Stof i Vandet, som var Aarsag dertil, da det var Tilfældet med alt Overlæder, som garves i Wien, Hvor man dog anvender mere Omhu paa Garvningen deraf end paa mange Steder i Udlandet, hvor Overlæderet ikke har denne Fejl. Forst mod Slutningen af mit Ophold i Wien erfoer jeg Aarsagen. En ung Garver fra Rhinegnen, som leverede fra sit lille Garveri et Overlæder, der havde det Dvriges gode Egenflaber, var stærkt og holdt sig bestandigt blodt, gjorde mig opmærksom paa, at Garverne ikke henvende tilstrækkelig Opmærksomhed paa Farverne. Der er af Fyrrebarken og paa Grund af andre Omstændigheder, især Hvor der bej>es med gjærede Klid, en stor Tilbøjelighed til en suur Gjæring, og det er denne, der flader Læderet, naar det bestandigt er udsat derfor, efteråt det eengang er tilstrækkeligt forberedt derved. Eddikesyren, som Læderet bestandigt er udsat for i Farverne, danner fremmede Forbindelser i Læderet; dette sønderlemmes i sit Indre og kan vel efter Appreteringen see godt nok ud, men det indre Væv er forstyrret, der er en Forbindelse af Garvestof og Linn tilstede, og derfor bliver det haardt og brækker let. En anden Grund kunde vel ogsaa det være, at der kalkes for stærkt, og at Skindene strax komme efter Strygningen i saa stærke Farver, at det fammenkrympes;