ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
41 endelig at Farverne fyldes med Suurbarkbrye og undertiden med et Afkog af den brugte Bark. Suurbarkbrye indeholder Mælksyre, og den mælksure Kalk er tungopløselig; heri ligger maaffee Aar- sagen til, at Suurbarkbrye, selv om den anvendes i en meget fortyndet Tilstand, ikke er god til Overlæder, uagtet den, hvis den blot indeholdt Eddikesyre, maatte efter Theorien virke gavnligt, idet denne vilde udskille Kalken som eddikesuur Kalk, der er meget let- oploselig. Hvis de danske Garvere blot vilde indsee de sure Farvers Skadelighed for Overlæder, saa vilde deres Varer for en stor Deel fortrænge det Læder, som Skomagerne i Provindserne nu finde deres Regning ved, selv at tilberede. I et mindre godt Garveri fik Saalelædcret kun 3 Satser og stod intet Aar i Grube; derfor var Læderets Vægt ikke heller saa stor. En ungarsk Hud paa 60 Pund uden Horn vejede garvet 35 Pund; en tør Vildhud vejede garvet 4 Pund mere end for; „Terzen" (Bindsaalelæder) havde ikke det Halve af den vaade Vægt; Kalveffind vejede X mindre garvede end tørre. Saalelædcret blev betalt med 70 fl. Munze pr. Centner (59 Rbd. 3 Mk. et dansk Centner). Bindsaalelæder stod i samme Priis, men naar Mule og Beenled ogsaa vare garvede med, stode de i 2 fl. mindre pr. Centner. Touget Fahllæder til en Vægt af 10 ä 12 wiener Pund (11 a 131 danske Pund) pr. Stk. kostede 1 fl. Munze pr. Pund (5 Mk. 2 st. pr. dansk Pund). Tørre, lette, raae Huder fra Meklenborg og Ham- borg vare betalte med 54 ä 56 fl. Munze pr. Centner (45 Rbd. 85 st. — 47 Rbd. 56 st. pr. dansk Centner). Priserne paa de raae Varer have de sidste 11 Aar været betydeligt højere end ellers. Vildhuderne komme, som ovenanført, i raa Tilstand fra Triest eller Hamborg. Fra Triest er Fragten af et Centner Gods 4 fl., fra Hamborg 6 fl. pr. Centner til Wien; man gjsr dog somoftest sit Jndkjob i Hamborg, hvor Markedet er større og bedre sorteret. Indførselstolden af raae, tørre Huder er 36 xr. Munze pr. Centner (49 st. pr. dansk Centner). De vaade, raae Barer paa Stedet kjøbes parviis, og Akkord sluttes med Slagteren maanedsviis. Et Par ungarske Huder, der pr. Stk. veje 66 a 68 Pund (74-76 Pund dansk) kostede i 1839—40 28 fl. Munze (26 Rbd. 66 st.); de polfle, der saavelsom de russiske, her kun sjeldent forekommende Huder have en rynket Manke og cre af flettere Qvalitet, koste 8 a 10 fl. mindre pr. Par. De veje 54 å 56 Pund pr. Stk. i Gjennemsnit. Bøffel-