Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
endelig at Farverne fyldes med Suurbarkbrye og undertiden med
et Afkog af den brugte Bark. Suurbarkbrye indeholder Mælksyre,
og den mælksure Kalk er tungopløselig; heri ligger maaffee Aar-
sagen til, at Suurbarkbrye, selv om den anvendes i en meget
fortyndet Tilstand, ikke er god til Overlæder, uagtet den, hvis den
blot indeholdt Eddikesyre, maatte efter Theorien virke gavnligt, idet
denne vilde udskille Kalken som eddikesuur Kalk, der er meget let-
oploselig.
Hvis de danske Garvere blot vilde indsee de sure Farvers
Skadelighed for Overlæder, saa vilde deres Varer for en stor Deel
fortrænge det Læder, som Skomagerne i Provindserne nu finde deres
Regning ved, selv at tilberede.
I et mindre godt Garveri fik Saalelædcret kun 3 Satser og
stod intet Aar i Grube; derfor var Læderets Vægt ikke heller saa
stor. En ungarsk Hud paa 60 Pund uden Horn vejede garvet 35
Pund; en tør Vildhud vejede garvet 4 Pund mere end for; „Terzen"
(Bindsaalelæder) havde ikke det Halve af den vaade Vægt; Kalveffind
vejede X mindre garvede end tørre. Saalelædcret blev betalt med
70 fl. Munze pr. Centner (59 Rbd. 3 Mk. et dansk Centner).
Bindsaalelæder stod i samme Priis, men naar Mule og Beenled
ogsaa vare garvede med, stode de i 2 fl. mindre pr. Centner. Touget
Fahllæder til en Vægt af 10 ä 12 wiener Pund (11 a 131 danske
Pund) pr. Stk. kostede 1 fl. Munze pr. Pund (5 Mk. 2 st. pr.
dansk Pund). Tørre, lette, raae Huder fra Meklenborg og Ham-
borg vare betalte med 54 ä 56 fl. Munze pr. Centner (45 Rbd.
85 st. — 47 Rbd. 56 st. pr. dansk Centner). Priserne paa de raae
Varer have de sidste 11 Aar været betydeligt højere end ellers.
Vildhuderne komme, som ovenanført, i raa Tilstand fra Triest
eller Hamborg. Fra Triest er Fragten af et Centner Gods 4 fl.,
fra Hamborg 6 fl. pr. Centner til Wien; man gjsr dog somoftest
sit Jndkjob i Hamborg, hvor Markedet er større og bedre sorteret.
Indførselstolden af raae, tørre Huder er 36 xr. Munze pr. Centner
(49 st. pr. dansk Centner).
De vaade, raae Barer paa Stedet kjøbes parviis, og Akkord
sluttes med Slagteren maanedsviis. Et Par ungarske Huder, der
pr. Stk. veje 66 a 68 Pund (74-76 Pund dansk) kostede i
1839—40 28 fl. Munze (26 Rbd. 66 st.); de polfle, der saavelsom
de russiske, her kun sjeldent forekommende Huder have en rynket
Manke og cre af flettere Qvalitet, koste 8 a 10 fl. mindre pr.
Par. De veje 54 å 56 Pund pr. Stk. i Gjennemsnit. Bøffel-