ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
43 siden med koldt Vand, Fyrrebakken med Dampe. Disse Udtræk af brugt Garmateriale tjene som Garvevædske i den foreløbige Garv- ning, og man sagde, at de bidrage til en hurtig Proces og mildt Læ- der. Ved Hjælp af disse Udtræk er det blevet muligt, at garve Skind og Fahllædcr med Knoppern — som jeg horte er dette det forste Forsøg, som har ledet til noget Resultat, da Overlæder ved almindelig Behandling med Knoppern bliver haardt og „kort" — og dette Læder var overordenligt vægtigt og blodt, skjondt ikke meget smurt. Saalelæderet opblødes i Floden og sveder derefter i en Hvælving, der opvarmes ved et Damprør. Det behandles i en engelsk Svæld- bejse, hvis Bestanddele man holdt hemmelig, men, efter hvad jeg kunde see og hore, vare Askelud og Kalkvand dens væsenligste Bestanddele. Læderet svældes deri tilstrækkeligt i 3a4 Dage, og man paastod, at det garves lettere, bliver mildere og faaer god Vægt derefter. Fra Svældningen komme Huderne i en meget svag Er- tract af brugte Knoppern, skæres derefter og faae nu en Behand- ling som i andre Garverier, fim at Huderne faae mere Garvema- teriale og staae kortere Tid i Grube, saa at hele Processen er tilende i den omtalte, meget korte Tid, hvorved spares endeel Driftskapital; men Huderne veje kun omtrent 2 Pund mere end det Halve af den vaade Vægt, og det er allerede betydeligt mindre end i andre Knoppern-Garverier. Kalveskind bleve efter Kalkningen strogne og kom i en suur Vædske, tillavet af Kartofler og lidet Klid. Heri bleve de bestandigt drevne omkring i 2 a 3 Timer, atter strøgne og skyllede i reent Vand, og kom nu i et Udtræk af brugt Fyrrebark. Man sagde, at naar Skindene blive for længe heri, saa svælde de op, et Be- viis for, at Farven var suur. Derefter kom de i et Udtræk af brugte Knoppern, og tilsidst nedlagdes de i Grube med friske Knop- per». Hele den Tid, Skindene vare i Arbejde, var 9 Uger. De havde garvede et guulgrønt Skjær, som alt Læder, der garves nied Knop- pern, vare meget bløde og havde en overordenligt god Vægt. Da Overlædergarvning med Knoppern, som sagt, hidtil ikke er lykkedes, og det omtalte Forsøg ikke er ældre end, at jeg netop faae de første ganske færdige Skind, saa kan jeg naturligviis ikke sige, hvorledes dette Læder har viist sig i Brug; men lykkes Forsøget, saa vil dette Fremskridt gjore Epoke i de Lande, hvor man maa benytte Knop- pern fordi man ikke har Egebark.