Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Man havde nylig forsøgt, at smøre med Oliesyre, der faaes
som Biprodukt ved Stearinlysenes Tilberedning; man tvivlede imid-
lertid om dens Brugbarhed som Smørelse til Læderet, da den i en
vis Grad deler de stærkere Syrers Egenskaber.
Man anvendte Træeddike som et fortræffeligt Middel, naar eet
eller andet Sted paa en raa Hud begyndte at blive „mat".
Det angrebne Sted indgnides dermed, og Forraadnelsen standser
strax. Muggent Læder betager den dets mørke, smudsige Farve, og
behandles Læder dermed, mugner det ikke. I dette Garveri bear-
bejdes ugenligt 50 Skind og 200 Huder til Saalelæder.
Munchen. I Baron Eichthals Fabrik arbejde 160 Mand.
Gjennem Fabriken gaaer en Arm af Jsar, der baade forsyner Fa-
briken med Vand og tillige driver Barkqværnen, Farverne og Val-
ken. Umiddelbart paa denne ere Skovleblade fastgjorte, saa at, naar
Valkekarret sænkes lidt ned, griber Strømmen i Skovlebladene og
bevæger Karret. Fahllæder og Skind kalkes i 3 Uger, hvoraf 8
Dage efter Haaringen. Man siger, at de raae Varer ere af en saa
fast Natur, at de fordre temmelig megen Kalk. Overlæderet drives
en Halv Dag i en Bejse af Hundeexerementer, stryges to Gange og
faae kun Fyrrebark i Farverne. Dette Læder faner to Gange frisk
Bark i Grube, Fyrre- og Egebark blandet sammen, og staaer der
4 Maaneder; derpaa falses det, faner en Farve, vådskes ud, smøres
og valkes. Efter Tørringen opblødes Læderet og smøres endnu en-
gang, men valkes ikke oftere. Huder til Saalelæder bringes strax i
en Svedehvælving, ligesom Slagteren har leveret Huden, uden at
Blod eller Ureenligheder afskylles eller Huden saltes. Svældningen
foretages med Suurbarkbrye, og Huderne nedlægges 3 Gange i
Grube med Egebark, den 4de Gang med Knoppern. De staae ialt
12 Maaneder i Grube og veje garvede Halvdelen af den raae Huds
Vægt, deri indbefattet Horn, Pandebeen og Hale. Alle de raae
Varer, med Undtagelse af Lakeerskindene, som især ere danske Skind,
selv Saalelæderet faaes nf bnierfl Qvæg. Sanlelæderet bliver, nnar
det er garvet og tørt, befugtet og banket paa en Messingplade
med en Messingstøder, der hæves ved Arme paa den Axe, der be-
nyttes til, nt stnmpe Fyrrebarken. Egebarken koster 2 fl. 48 xr. pr.
Scheffel, der holder 104 a 108 Pund (1 Rbd. 37 si. pr. dansk
Tønde a 73—76 Pund). Man klagede over, nt Vnndet, der vnr
særdeles godt til Snnlelæder, var for hnnrdt til Overlæder. Stenene,
Hvorpan Egebarken males, ere meget porøse Kalkstene. Billingen,
der paa andre Steder ligner den, der bruges til Korn, bestaner Her