Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
og Omsigt til det Hele, saa tvinges man til Respect for deres
Haandtering, og naar gamle Mestere fortælle med Liv og Interesse
om Iagttagelser, de have gjort, og Forsøg til Forbedringer, hvormed
de endnu bestandigen ere beskæftigede, saa seer man ret, hvorledes
hine Egnes industrielle Aand ogsaa er trængt ind i deres Garve-
rier. Naar man dertil hører dem fortælle Resultaterne af deres
lange Praxis, der idetmindste i Hovedsagen støde sammen med
Naturvidenskabernes Resultater, saa ledes man strax til den Over-
beviisning, at naar man vil gjøre Noget, for at fremhjælpe en for
Danmark saa vigtig Industrigreen, da maa Grundlaget være, at
bibringe den praktiske Garver Naturvidenskabernes Resultater paa
en populair Maade, med specielt Hensyn til hans Haandtering.
Har han først faaet Sands for denne Side af fit Fag, saa maa
han gjøre store Skridt fremad, dette er tilstrækkeligt beviist af
andre Fag, og at Garverne skulde staae tilbage for disse, ex der
ingen Grund til at antage, da der, til at drive et Garveri, sordres
temmelig betydelige Summer, saaat idetmindste endeel af Garverne
høre til den mere dannede Klasse. Saalænge imidlertid Garveren
kun kjender sit Fag af Praxis, saa kan man ikke fordre saa store
Fremskridt af ham, som af andre Haandværkere, hvis Fag enten
ere reent mechaniste, eller som ikke fordre andre Forkundskaber end
dem, det daglige Liv og den sædvanlige Underviisning kan lære dem.
Tydske Dusin-Skribenter have troet, at berige Literaturen, naar
de leverede Bøger over Garvningen. Foruden det meget Laante,
som den Ene tager fra den Anden, er der ialmindelighed i disse
Bøger et Kapitel over Garvernes Lunkenhed, til at skride frem og
tilegne sig det Nye og Gode, der opdages for dem, og endelig en Vrang
og censidig, men ikke mindre kraftig Fremhæven af eet eller andet
af Naturvidenskabernes Principer, anvendt som Forslag til Garve-
riernes Forbedring. Jeg kjender mange af disse Bøger, og i de
allerfleste sindes der store Urinieligheder. Forfatterne røbe somoftest
en saa paafaldende Mangel paa Kundskaber til det Stof, de Have
paataget sig at behandle, at man kun kan undres over, at faadanne
Afhandlinger tor komme for Dagen, og det uden at mode den Mod-
stand, den simple Garver ofte vilde kunne gjøre, naar han kun ikke
strax ved disse Skrifter blev bange for, at beskyldes for, at være „taub
und blind gegen die Herrlichen Fortschritte der Naturwifsenschaften,
die auch uber die Manipulationen der Gerberei em so Helles
Licht geworfen haben." Naar nu alligevel en Garver, i Tilliv til
Forfatterens foregaaende Kraftdeklamationer, forsøger paa, at anvende