Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

55 der tildækkes. S 2, 3 a 4 Dage, i Forhold til Lufttemperaturen, overtrækkes Narven med en Slum, der er Operationens Djemeed, og som omhyggeligt bliver afskyllet, ellers vilde Læderet blive sort. Er een eller anden Hud ikke nok eller overalt overtrukken med Sliim, saa afskylles den og bringes atter i Sveden. Slimen er hvid. Vaade, som Huderne ere, blive de strengt udsatte paa Narven og senere ligeledes, naar de ere lidet halvtorre, saaat Læderet bliver ganske glat. Tort har det en rod Farve. Det betales med 12 Sgr. og det hvide Saalelæder med 11 Sgr. pr. Pund (respec- tive 3 Mk. 6) s. og 3 Mk. 2 si. sor et dansk Pund). Man ind- arbejder Saalelæder hele Sommeren igjennem. Vandet, som af- benyttes, hentes fra en Bæk, der lober forbi eller igjennem omtrent 30 Garverier og derfor næsten altid er ureent. Kun i Juli, August og September bliver Vandet for varmt i Bækken, og da benyttes Brondvand. Gruberne fyldes almindeligt med reent Vand, ikke med Barkvand. Svældningen skeer med suur Bark fra de 2 sidste Satser. Man svælder ikke meget og bringer Huderne uden For- sænkning i Gruberne, hvor de almindeligt saae 3 Satser i 22 Maa- neder. Man regner, at 6 Pund Mosel- eller Saarbark er tilstrække- ligt, til at garve 1 Pund Læder. Barken, som ogsaa heromkring aarligen bliver sjeldnere og dyrere, betaltes i 1840 med 1 Th. 16 ä 20 Gr. pr. Centner (12 a 13 Mk. pr. dansk Centner). I Egnen heromkring lægger man sig nu iovrigt efter Egeplantning, for at vinde Bark; det skal lonne sig godt, og Barken skal her være saa god som i Moselegnen. Paa en Dampmølle hugges og males Barken for 3 Sgr. 8 Pf. pr. Centner (15 si. for et dansk Centner). Idet jeg hermed slutter mine Bemærkninger over de Garverier, som jeg har havt Lejlighed til at iagttage, skal jeg endnu kun frem- hæve Rhinegnenes Garverier som dem, Garveren fortrinligen maa vende sig til, naar han vil lære Noget. Man vil see af det, jeg Har tilladt mig, at meddele om disse Garverier, at det ikke er ved nogen konstig eller compliceret Driftsmaade, at man er kommet saavidt; men det er næst efter det gode Garvemateriale og, om jeg saa maa sige, indifferente Vand — der er ligegodt skikket til Saalelæder- og til Overlædergarvning — ene ved en omhyggelig Iagttagelse af de sorstjellige Stoffer og deres Forhold til hinanden, at man er rykket saavidt fremad. Ved at betragte selv de mindre Etablissementer, Hvor Alle, ligefra Værkmesteren til den simpleste Arbejder, udfører hvert nok saa tilsyneladende ringe Arbejde med Reenlighed, Orden