ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
54 paa en fri Plads med Narven mod Jorden; Læderet Har desuagtet en smuk, lys Farve. Paa Messen er Prisen almindeligviks paa Fabrikens Saalelæder 65 fl. pr. 107 Pund eller 50 Kilogram; Hjemme faaes indtil 75 fl. pr. Centner (50 Rbd. 10 fl., 56 Nbd. 12 fl. pr. dansk Centner). Kalveskindene kalkes kun i 10 Dage; de glittes, førend de komme i en Bejse as Hsnseexcrementer, hvori de blive, til de ere temmelig matte, stryges og stampes 2 Gange og komme i en brugt Farve. I Farverne blive Skindene baade Dag og Nat drevne om med Vinder, som ere anbragte i Farverne og drives af et Vand- hjul. Efterat Skindene i faa Timer ere drevne omkring i den brugte Farve, faae de frisk Bark, der efter 24 Timer er ganske ud- tæret, anden Bark i 2 Dage, tredie i andre 2 Dage, hvorpaa alt Lost paa Kjødsiden af Skindet afstødes, og der gives 4de Bark, som er tæret i 3 Dage. Nu forsænkes de i 4 Uger og forsættes ogsaa undertiden een Gang i Grube, men blive saa faste derefter, at de endnu maae Have een Farve, for at hæve sig. Skindenes bestandige 1 Bevægelse i Farverne gjor, at de faae en overordenligt flin og zart Narv, og den store Besparelse af Tid er saa iøjnefaldende, at denne i Praxis prøvede Garvning uden Skade kan udholde en Sammen- ligning med de mange Projecter til Hurtiggarvning, der kun existere paa Papiret. JCöln betales Slagterens Huder med 3 Sgr. pr. Pd. (13| fl. pr. dansk Pund) og 3 Pd. Rabat. Af en tør Vildhud paa 30 Pd. udbringer Garveren 42 Pd., naar den ligefrem optørres, og 38 ä 39 Pund, naar den stimes. Især i Vestphalen forlanges det, at Huderne skulle være slimede, da der paastaaes, at Læderet bliver fastere derefter. At Læderet bliver haardere derefter, maa jeg ind- rømme; men det er vist et meget tvivlsomt Gode, og deraf følger ikke, at Læderet i Brug er fastere, ligesom godt garvet Saalelæder uden denne Operation tilstrækkeligt besidder denne Egenskab. Imid- lertid holder man i hine Egne fast ved denne Præparation, Hvorfor der vel maa være Noget, som taler til Fordeel for den. Saameget er imidlertid vist, at Læderet derved taber baade i Udseende og i Vægt. Arbejdet er følgende: Naar det garvede Saalelæder kommer af Gruben, afskylles det i en Farve med Barkvand og hænges over en Buk, for at Vandet kan rende af. Derpaa slaaes hver Hud dobbelt sammen med Narven indad, rulles sammen og lægges oven- paa hverandre i en Svede, hvis Bund er bestrøet med sund brugt Bark. I Mangel af en Svede, lægges Huderne ogsaa i en Grube,