Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
paa en fri Plads med Narven mod Jorden; Læderet Har desuagtet
en smuk, lys Farve. Paa Messen er Prisen almindeligviks paa
Fabrikens Saalelæder 65 fl. pr. 107 Pund eller 50 Kilogram;
Hjemme faaes indtil 75 fl. pr. Centner (50 Rbd. 10 fl., 56 Nbd.
12 fl. pr. dansk Centner).
Kalveskindene kalkes kun i 10 Dage; de glittes, førend de
komme i en Bejse as Hsnseexcrementer, hvori de blive, til de ere
temmelig matte, stryges og stampes 2 Gange og komme i en brugt
Farve. I Farverne blive Skindene baade Dag og Nat drevne
om med Vinder, som ere anbragte i Farverne og drives af et Vand-
hjul. Efterat Skindene i faa Timer ere drevne omkring i den
brugte Farve, faae de frisk Bark, der efter 24 Timer er ganske ud-
tæret, anden Bark i 2 Dage, tredie i andre 2 Dage, hvorpaa alt
Lost paa Kjødsiden af Skindet afstødes, og der gives 4de Bark, som
er tæret i 3 Dage. Nu forsænkes de i 4 Uger og forsættes ogsaa
undertiden een Gang i Grube, men blive saa faste derefter, at de
endnu maae Have een Farve, for at hæve sig. Skindenes bestandige
1 Bevægelse i Farverne gjor, at de faae en overordenligt flin og zart
Narv, og den store Besparelse af Tid er saa iøjnefaldende, at denne
i Praxis prøvede Garvning uden Skade kan udholde en Sammen-
ligning med de mange Projecter til Hurtiggarvning, der kun existere
paa Papiret.
JCöln betales Slagterens Huder med 3 Sgr. pr. Pd. (13| fl.
pr. dansk Pund) og 3 Pd. Rabat. Af en tør Vildhud paa 30 Pd.
udbringer Garveren 42 Pd., naar den ligefrem optørres, og 38
ä 39 Pund, naar den stimes. Især i Vestphalen forlanges det,
at Huderne skulle være slimede, da der paastaaes, at Læderet bliver
fastere derefter. At Læderet bliver haardere derefter, maa jeg ind-
rømme; men det er vist et meget tvivlsomt Gode, og deraf følger
ikke, at Læderet i Brug er fastere, ligesom godt garvet Saalelæder
uden denne Operation tilstrækkeligt besidder denne Egenskab. Imid-
lertid holder man i hine Egne fast ved denne Præparation, Hvorfor
der vel maa være Noget, som taler til Fordeel for den. Saameget
er imidlertid vist, at Læderet derved taber baade i Udseende og i
Vægt. Arbejdet er følgende: Naar det garvede Saalelæder kommer
af Gruben, afskylles det i en Farve med Barkvand og hænges over
en Buk, for at Vandet kan rende af. Derpaa slaaes hver Hud
dobbelt sammen med Narven indad, rulles sammen og lægges oven-
paa hverandre i en Svede, hvis Bund er bestrøet med sund brugt
Bark. I Mangel af en Svede, lægges Huderne ogsaa i en Grube,