Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

53 Skee løsne Barken; en anden og flettere Maade er, at løsne Bar- ken foroven og afrive den i Striber; disse vikles sammen indvendigt i Bundterne, blive vanskeligt tørre og mugne dersor let. Paa Plantagerne voxer der ogsaa Bøg og anden Niisskov, der afhugges om Vinteren, førend de tilsvarende Ege fældes. Man bruger meget ofte, at brænde Egeqvafet paa Stedet, for at gjøre Jorden frugt- bar, og det første Aar efter Høsten at saae Rug, der da maa af- skæres med kort Straa, for ikke at beffadige de unge Skud. Man maa være forsigtig under Forbrændingen, thi hvis denne er sor stærk, saa beskadiges let Rødderne. Saaning af Korn finder kun Sted det første Aar, efter at Egene cre høstede. Rødderne blive bestandigt staaende, og jo ældre de blive, desto frodigere og flere blive de unge Skud og bedre Barken as dem. J D'Esters Fabrik haves Kildevand, der egner sig ligegodt for Saalelæder og for Overlæder. Man indarbejder Saalelæder hele Sommeren. Huderne svede i Hvælvinger med naturlig Varme, men forblive der saalænge, indtil Haarene med Lethed lade sig af- arbejde, „pille". Man svælder kun lidet, og det er med den sure Bark, selv fra 3die og 4de Sats, istedetfor med det sure Barkvand fra dem. At svælde med den sure Bark, bruges hyppigt i de Egne, og Brugen af denne har to Fortrin fremfor det sure Bark- vand. For det Første indvirker ikke hele den sure Vædske paaeen- gang paa Huden, men efterhaanden som den uddrives as Barken, der vel ogsaa endnu i Svældfarven er istand fit, at producere mere Syre; dernæst har man bestandigt et Svældningsmiddel af lige Styrke, medens man, ved kun at bruge Vandet og efterhaanden fylde Gruben, hvoraf det tages, med friskt Vand, faaer en bestandigt svagere Vædske. Naar Huderne første Gang nedlægges i Grube, faae de en større Mængde Bark end i de fleste andre Garverier, og det er fordi man her svælder saa lidet. De staae 7 Maaneder paa 1ste Sats, og da kastes Barken bort. I andre Garverier kom- mer denne Bark i Gruber, der fyldes med Vand, som man siden pomper over i den Grube, hvori Huderne nedlægges med frisk tor Bark; men man siger her, at dette Barkvand gjør Læderet løsere end reent Vand, som man bruger. Paa anden Sats saae Huderne saameget Bark som paa sørste og staae ligeledes 7 Maaneder der- med. Lette Huder faae fun 3, sværere 4 Satser t 18 ä 22 Maane- der. Da den største Læderhandel finder Sted paa Michaelismesserne, saa er man tvungen til, at tørre Saalelæder op om Sommeren, og dette skeer her, ved at hænge Huderne nogle Limer om Morgenen