Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

52 Varer. (72 Rbd. 70 H. å 76 Nl>d. 18 si. pr. dansk Centner). For gule tougede Skind faaes pr. Pund 1 fl. 45 rr. (1 Rbd. 42 si. pr. dansk Pund), og For- og Bagskaster til et Par Stovter betales med 2 fl. 32 xr. a 2 ff. 42 rr. (11 Mk. 8 si. ä 2 Rbd. dansk). Her bruges ene ung Rhinbark fra Egnen ved Strasborg. Den koster iaar pr. 110 Pund 3 fl., Hvoraf 20 xr. er Malelon. (for et dansk Centner 2 Rbd. 8 si., Hvoraf 22 si. er Malelon). Man havde tidligere ene Daglonnere i denne Fabrik; men disse sammensvore sig, arbejdede kun lidet og gik alle bort, da een fik Af- sked. Nu er Halvdelen af Arbejderne Svende og Resten Dag- lonnere ved det egenlige Garveri, hvorved en saadan Enighed ikke let er mulig, og faasnart en Arbejder bliver urolig, faaer han sin Afsked, var han endogsaa den Bedste. D'Esters Fabrik i Vallendar ved Coblenz er bekjendt som een af de smukkeste og bedste i Rhinegnen. Der forarbejdes aarligt 6000 Stk. Saalelæder, som forstørstedelen exe saltede og fra Monte- video. Forbruget af Bark er 18 ä 20 000 Centner aarligt. Barken benævnes efter de Floder, hvorfra den udskibes. Langs med selve Rhinen er der kun faa Egeplantager. Mosel og Saar- barken er den bedste og betales iaar i Bundter med 1 Th. 20 Sgr. a 1 Th. 24 Sgr. pr. Centner (13 a 14 Mk. pr. dansk Centner). Main- og Lanebark er billigere, men den er ikke Heller saa kraftig og gjor Læderet mindre lyst. De unge Egeplantager fordre Ly og Sol, for at trives; hvor Vinen voxer, egner Terrainet sig derfor ogsaa for Egeplantager. Bark fra saadanne Anlæg er ganske glat, medens Ege, der ere opvoxede i Skyggen, Have Mos, der er svangret med Stov, paa Barken, som desuden er mindre kraftig. Jo niere kornet Barken er i Brudet, desto bedre. Bark af Træer eller Grene under 10 Aars Alder har ikke sin fulde Krast. Egeplantagcrne tilhøre almindeligviis Menighederne, som for- auetionere Barken. De anlægges gjerne paa Skrænten af Bjergene, i Læ for de skarpe Vinde. De afkaste, naar først 14 a 16 Aar tre forløbne efter Saaningen, et større Udbytte end nogensom- helst Sædeart. Naar en ny Plantage skal anlægges, oversaaes Marken med Agern; førend 14 a 16 Aar faaer man intet Udbytte, og den første Afgrøde er endda ikke saa kraftig soni de senere. Plan- tagen inddeles i 14 Dele, saa at man høster en Lod Hvert Aar. Man har to Maader, at afbarke de unge Ege paa. Den ene be- staaer i, at ridse i Stammen fra Overst til Nederst, og derpaa med en