Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Varer. (72 Rbd. 70 H. å 76 Nl>d. 18 si. pr. dansk Centner).
For gule tougede Skind faaes pr. Pund 1 fl. 45 rr. (1 Rbd.
42 si. pr. dansk Pund), og For- og Bagskaster til et Par Stovter
betales med 2 fl. 32 xr. a 2 ff. 42 rr. (11 Mk. 8 si. ä 2 Rbd.
dansk). Her bruges ene ung Rhinbark fra Egnen ved Strasborg.
Den koster iaar pr. 110 Pund 3 fl., Hvoraf 20 xr. er Malelon.
(for et dansk Centner 2 Rbd. 8 si., Hvoraf 22 si. er Malelon).
Man havde tidligere ene Daglonnere i denne Fabrik; men disse
sammensvore sig, arbejdede kun lidet og gik alle bort, da een fik Af-
sked. Nu er Halvdelen af Arbejderne Svende og Resten Dag-
lonnere ved det egenlige Garveri, hvorved en saadan Enighed ikke
let er mulig, og faasnart en Arbejder bliver urolig, faaer han sin
Afsked, var han endogsaa den Bedste.
D'Esters Fabrik i Vallendar ved Coblenz er bekjendt som
een af de smukkeste og bedste i Rhinegnen. Der forarbejdes aarligt
6000 Stk. Saalelæder, som forstørstedelen exe saltede og fra Monte-
video. Forbruget af Bark er 18 ä 20 000 Centner aarligt.
Barken benævnes efter de Floder, hvorfra den udskibes. Langs
med selve Rhinen er der kun faa Egeplantager. Mosel og Saar-
barken er den bedste og betales iaar i Bundter med 1 Th. 20
Sgr. a 1 Th. 24 Sgr. pr. Centner (13 a 14 Mk. pr. dansk
Centner). Main- og Lanebark er billigere, men den er ikke Heller
saa kraftig og gjor Læderet mindre lyst. De unge Egeplantager
fordre Ly og Sol, for at trives; hvor Vinen voxer, egner Terrainet
sig derfor ogsaa for Egeplantager. Bark fra saadanne Anlæg er
ganske glat, medens Ege, der ere opvoxede i Skyggen, Have Mos,
der er svangret med Stov, paa Barken, som desuden er mindre
kraftig. Jo niere kornet Barken er i Brudet, desto bedre. Bark
af Træer eller Grene under 10 Aars Alder har ikke sin fulde
Krast.
Egeplantagcrne tilhøre almindeligviis Menighederne, som for-
auetionere Barken. De anlægges gjerne paa Skrænten af Bjergene,
i Læ for de skarpe Vinde. De afkaste, naar først 14 a 16
Aar tre forløbne efter Saaningen, et større Udbytte end nogensom-
helst Sædeart. Naar en ny Plantage skal anlægges, oversaaes
Marken med Agern; førend 14 a 16 Aar faaer man intet Udbytte, og
den første Afgrøde er endda ikke saa kraftig soni de senere. Plan-
tagen inddeles i 14 Dele, saa at man høster en Lod Hvert Aar.
Man har to Maader, at afbarke de unge Ege paa. Den ene be-
staaer i, at ridse i Stammen fra Overst til Nederst, og derpaa med en