Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

51 Her er flere andre gode Fabriker, navnligen Paul Meyers. Der kalkes Skindene i 14 Dage, udvandes, esterat de cre haarede og skavede, nogle Dage i blødt Vand fra en artesisk Brønd, glittes og komme i en Bejse af Hønscercrementer, hvori de altid bringes Kl.3 om Eftermiddagen og drives bestandigt omkring til Kl. 6. De staae Natten over i Bejsen og stryges næste Dag to Gange. Værkmeste- ren sagde, da vi talte om denne Bejses formeentlige Skadelighed: „Et af Naturen løst Skind bliver løst, men et fast Skind ikke lø- sere af Bejsen". Naar Skindene ere strøgne, komme de i en Farve, hvori andre Skind have faaet 3bte Farve, altsaa en temmelig stærk Vædske; heri drives de dygtigt omkring med Vinder, som tidligere ere omtalte, og faae den næste Dag frisk Bark af I4aarige Ege. De faae 4 Farver og forsættes een Gang i Grube men staae 3 Maaneder dermed. Skindene behøve saaledes temmelig megen Bark og Tid sor at garves; det hidrører forendeel derfra, at de saa kort Tid behandles i Kalk, men naar de een Gang cre garvede, veje de paa Grund deraf ogsaa mere, end man kan opnaae, ved at be- handle dein længere Tid i Kalk. Farverne fyldes med Barkvand fra Bark, der har været brugt i Gruben; man lader aldrig denne Vædske blive gammel, og anvendt frisk kan den ikke være suur, Da her ene garves Læder, som forud er kalket. De garvede Skind stødes godt ud paa en Bom, smøres med Talg og Tran, valkes dygtigt og hænges op. Ester Tørringen blødes de og stødes med en Slikkert, smøres, valkes atter, og endelig blive de, naar de igjen ere tørre, underkrisplede og smurte; man seer da bedst paa Skindets Farve, hvor Smørelsen mangler. De hænges atter op nogle Dage og nedlægges siden for temmelig lang Tid i Hobe. Ved denne Behandling faae Skindene en bety- lig Vægt. Til Skind, der skulle sælges gule, benyttes kun saadanne raae Skind, som tørre veje 2 a 3j Pd.; altsaa komme de danske Kalveskind næsten disse liig. Hoved og Been skæres af de Skind, der skulle vires, og de smøres ikke saameget som de gule Skind, da Viren selv er Smørelse. 12 Stk. af disse Skind veje færdige 15 å 18 Pund. Forholdet as Kjonrøg, Talg og Tran holdt man hemmeligt og vilde kun sige, at naar Compositionen er sor tyk, saa angriber den ikke Skindet, er den for tynd, saa flaaer den igjennem paa Narven. Man forsender af disse Skind til Wien, Hamborg, Lon- don og Nordamerika og kan ikke levere saamange, som forlanges, endskjøndt deres Priis er 130 fl. pr. 110 Pund (90 Rbd. pr. dansk Centner), medens andre Fabriker kun naar 105 a 110 fl. for disse 4*