ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
50 stryges fun eengang af reent Vand. Efter Garvningen krisples det og udsættes paa Narven med en Messingstikkert. I hine Egne kaldes Bindsaalelæder almindeligt „Waschleder". Bejse af Hunde-, Duc- eller Hønsccxcrementer vilde gjøre Overlæderet lost og svampet („vampet") og ringere i Vægten. Det bringes derimod i Blodvand, glittes efter et Par Dages Forlob, kommer atter deri og stryges kun eengang. Naar Fahllæderet tages af Kalken, falses det over „Skildtet" — saaledes benævnes den bageste, tykke Halvdecl af Huden — og naar det tages af Farverne, falses hele Huden; der- paa forsænkes den, smøres, tørres øg blancheres derpaa færdig. Blanchering anvendes i den senere Tid især i Rhinlandene istedet- for Falsning; at man sparer Læder derved, vilde Ingen indrømme. Paa en skraa, ganske glat Marmorplade lægges den Halve Deel af Skindet; man farer hen over dette med en Art Slikkert, der Har to meget skarpe Kanter, som borttage de løse Dele af Skindet, og saaledes træder denne Methode istedet for Falsning. Det er ulige vanskeligere at blanchere godt end at false; men en øvet Arbejder leverer et smukkere appreteret Læder, end Falsningen kan give. Paa de Skind, der appreteres med en sort Narv, gives først et Par sine Stød med en Narvkugle, hvorefter Skindet opkruses, men ikke i Lyskerne. Virskindene, som skulle anvendes til Støvler, blive først sværtede efter Jndvalkningen, medens de Skind, som vires Hele, anvendes til Skoe. Ogsaa fra disse sidstomtalte Garverier forsendes Virskind til Nordamerika. Lette Fahllæder, der ere blancherede, koste 90 fl., Bindsaalelæder 70 fl., og Virskind, Hoved og Been afskaarne, 105 fl. pr. Centner i Partier (68 Rbd. 56 fl., 53 Rbd. 32 fl., 80 Rbd. pr. dansk Centner). Saalelædcr bearbejdes kun om Vinteren. Garvet Bindsaalelæder har ikke Halvdelen as den vaade Vægt. Mainz. Her er den store berømte Fabrik af Michel Meyer & Deminger. Man forarbejder alle Slags Overlæder, Saffian og lakerede Lædervarer og beskjæftiger 350 ä 400 Mennesker. Det cr enhver Fremmed uden Undtagelse formeent, at besee Fabriken, saaat jeg, trods udmærkede Anbefalinger, selv fra Fabrikantens Svoger, ikke kunde faae Adgang dertil. Det lykkedes mig dog, hos enkelte af Arbejderne at erholde nogle Oplysninger, men de angik fornem- melig Safsianfabrikationen, der her er drevet til en høj Grad af Fuldkommenhed. Jeg forbigaaer, at omtale denne, som ikke herhen Horende.