Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

49 som kun taaler maadelig Varme. Det Læder, som torres ved kon- stig Varme, er næsten ene Overlæder; i Nødstilfælde tørrede man ogsaa Saalelæder som omtalt, og det skulde blive smukt og godt derefter, naar det kun i een Dag kom i den frie Luft. Endnu maa jeg tilføje, at paa Tørreloftet hænge de meest vaade Huder lavest og de mere tørre over dem, fordi disse taale mere Varme end hine. Hos Spichard i Offenbach ved Frankfurt opsamles Skin- dene, efterhaanden som de komme fra Slagteren, i en mat Kalk. Naar Partiet er fuldtalligt, faaer det 3 Uger Kalk, behandles i reent Vand, faalænge tit Narven ikke er mere ru, end at man kan glitte den, Hvorpaa det bringes i Blodvand, som haves fra de torre Huders Opblødning. Heri forblive Skindene 5 a 6 Dage, stryges godt een Gang og komme i en Farve med frisk Bark. De faae 4 Farver, forsænkes een Gang og komme derefter 8 Dage i en snur Farve, hvori man paastod, at Læderet eftergarves, idet det tillige svælder noget op. Overlæderet smøres to Gange — tildeels med Degras — og valkes efter den første Smørelse. Barkpriserne have i 1840 hævet sig betydeligt i hele Rhinegnen. Ung, skjøn Moselbark er betalt med 4 fl. pr. Centner; ældre Bark med 2 fl. 30 xr. (3 Nbd. 5 g., 1 Rbd. 87 g. pr. dansk Centner). Stigningen er foraarsaget ved en stærkere Efterspørgsel og mange Garverier cre utilstrækkeligt forsynede med Bark. Den stærkere Efterspørgsel har ikke ene sin Grund i de flere og større Garverier i Landene selv; men Eng- land Har i de senere Aar fornemmelig hentet sin Bark fra Rhin- egnene og Holland, saaledes som dette i de foregaaende tildcels skeete fra Holsteen, hvor nu Barkpriserne ere billigere end den Gang. At Englænderne nu i Rhinlandene betale meget højere Priser for Bar- ken end nogensinde er betalt derfor i Holsteen, er en Følge af, at Barken, der vel i Reglen er bedre end den Danske, staaer langt til- bage for den nederlandske Bark — saaledes benævnes den i Praxis, og derunder forstaaes ikke alene Bark fra enkelte Egne i Holland, f. Ex. Geldern, Deventer, men ogsaa. fra Landene ved Saar, Mosel, Rhinen og ved endeel andre smaa Floder, som løbe i denne, hvor der er anlagt Egeplantager, alene for at vinde ung Bark — i Henseende saavel til Earvestofsets Mængde og Godhed som til Behandlingen af Barken. Den ældre Spichard i Oberrad ved Frankfurt fremhævede den ældre Barks Fortrinlighed til Overlæder, medens han meente, at ung Bark giør dette Læder for fast og kort. Bindsaalelæder 4