ForsideBøgerOm De Danske Farverier :…rne til deres Forbedring

Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

Forfatter: N. F. Schwartz

År: 1842

Forlag: Schubotes Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 675.024

Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
48 fætte§ til disse noget Haardt Vand, hvorved Gjæringen forebygges. Fahllæderet falses forend Smøringen, og natur Huden derefter er tor, faa affalfeS kun en tynd Spaan; paa denne Maade faaer Kjernen af Læderet mere Smørelse, og man spilder intet af denne i FalSspaanerne. Man gjor al Tran til DegraS, ved Kogning med Bøgeafle eller Potaske, og blander den strax med Talg, saaat man altid Har Smørelse i Forraad, da den bliver bedre ved Henstand. Tran, brugt som saadan og især uden Tilsætning af Talg til Smørelse, paastod man var for skarp og forbrændte Læderet. For et Kilogram Saalelæder betales 3 FraneS (51 st. pr. Pund) og de vixede Kalveskind, som vare meget smukke og især forsendes til Paris, betales med 7 FraneS pr. Kilogram (1 Rbd. 23 st. pr. Pund). Tørrelofterne varmeS om Vinteren med varm Luft; Brændselet dertil er tør, grov Bark fra Saalelæderfarverne. I en tætsluttet Hvælving i Bygningens nederste Etage staaer en meget langagtig Ovn, hvis Fyrsted er saaledeS anbragt, at man kan forsyne den med Brændsel, uden at passere Hvælvingen. Denne forlænges i et lod- ret Varmerør, som gaaer igjennem alle Bygningens Etager. En Skorsteen fra den øverste Ende af Ovnen gaaer igjennem hele Barme- røret, og hvor dette ender, er det muret saaledeS, at netop Skor- stenen, men intet af Varmen i Røret kan trænge ud. Fra Bunden af Hvælvingen fører en Kanal ud i den frie Luft, som man efter Behag, ved Hjælp af en Hane, kan lade strømme i større eller ringere Mængde ind i Hvælvingen; naar Kanalen ligger i Ret- ningen fra Vinduerne, faa er Trækket mest livligt. Til hver Etage er der paa Siden af Varmerøret en Dør; hvor man forlanger Varmen aabneS denne Dør, de andre tillukkes ligesom ogsaa en Lem, som afspærrer Varmerøret over den aabnede Dør; faa at Varmen ingen anden Vej har end igjennem den aabne Dør. — Paa et andet Garveri har man fra Varmerøret til den modsatte Ende af Loftet 2 a 3 horizontale Ror af Jernblik, forsynede med Huller, som man fan aabne eller tildække, og saaledeS regulere Tørringen omkring paa Loftet. Den vaade Luft havde ingen anden Udvej end igjennem et Par- Rør, der ledte den tilbage i Hvælvingen. Denne er meget tyk, for- at holde Varmen. At man intet andet Udgangspunkt havde for- den vaade Luft, er vistnok en stor Fejl, der kun ufuldkomment modarbejdes, ved at aabne en Laage i den ene Muur, som fører ind til et Rum, hvor der undertiden om Vinteren tørres Saalelæder,