Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
fætte§ til disse noget Haardt Vand, hvorved Gjæringen forebygges.
Fahllæderet falses forend Smøringen, og natur Huden derefter er
tor, faa affalfeS kun en tynd Spaan; paa denne Maade faaer
Kjernen af Læderet mere Smørelse, og man spilder intet af denne i
FalSspaanerne. Man gjor al Tran til DegraS, ved Kogning
med Bøgeafle eller Potaske, og blander den strax med Talg, saaat
man altid Har Smørelse i Forraad, da den bliver bedre ved
Henstand. Tran, brugt som saadan og især uden Tilsætning af
Talg til Smørelse, paastod man var for skarp og forbrændte Læderet.
For et Kilogram Saalelæder betales 3 FraneS (51 st. pr. Pund)
og de vixede Kalveskind, som vare meget smukke og især forsendes
til Paris, betales med 7 FraneS pr. Kilogram (1 Rbd. 23 st. pr.
Pund).
Tørrelofterne varmeS om Vinteren med varm Luft; Brændselet
dertil er tør, grov Bark fra Saalelæderfarverne. I en tætsluttet
Hvælving i Bygningens nederste Etage staaer en meget langagtig
Ovn, hvis Fyrsted er saaledeS anbragt, at man kan forsyne den med
Brændsel, uden at passere Hvælvingen. Denne forlænges i et lod-
ret Varmerør, som gaaer igjennem alle Bygningens Etager. En
Skorsteen fra den øverste Ende af Ovnen gaaer igjennem hele Barme-
røret, og hvor dette ender, er det muret saaledeS, at netop Skor-
stenen, men intet af Varmen i Røret kan trænge ud. Fra Bunden
af Hvælvingen fører en Kanal ud i den frie Luft, som man efter
Behag, ved Hjælp af en Hane, kan lade strømme i større eller
ringere Mængde ind i Hvælvingen; naar Kanalen ligger i Ret-
ningen fra Vinduerne, faa er Trækket mest livligt. Til hver Etage er
der paa Siden af Varmerøret en Dør; hvor man forlanger Varmen
aabneS denne Dør, de andre tillukkes ligesom ogsaa en Lem, som
afspærrer Varmerøret over den aabnede Dør; faa at Varmen ingen
anden Vej har end igjennem den aabne Dør. — Paa et andet
Garveri har man fra Varmerøret til den modsatte Ende af Loftet
2 a 3 horizontale Ror af Jernblik, forsynede med Huller, som man
fan aabne eller tildække, og saaledeS regulere Tørringen omkring paa
Loftet.
Den vaade Luft havde ingen anden Udvej end igjennem et Par-
Rør, der ledte den tilbage i Hvælvingen. Denne er meget tyk, for-
at holde Varmen. At man intet andet Udgangspunkt havde for-
den vaade Luft, er vistnok en stor Fejl, der kun ufuldkomment
modarbejdes, ved at aabne en Laage i den ene Muur, som fører ind
til et Rum, hvor der undertiden om Vinteren tørres Saalelæder,