Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

47 Strasborg. I Herrenschmid's bekjendte store Garveri befkjæstiges 70 ä 80 Mand. Om Sommeren kalkes kortere Lid end om Vinteren, fordi Kalken angriber Læderet mindre i Kulde end i Varme; Skindene bringes derfor ogsaa om Vinteren nogle Dage i Kalken efter Haaringen. Bindsaalelæderet kalkes ikke mere end nodvendigt, for at faae Haarene lsse, hvorimod Overlæderet kalkes noget længere. Man gaaer nemlig ud fra, at efter den Brug, man gjor af Bindsaalelæderet, er det ligegyldigt, om nogle Ureenligheder endnu findes i Huden, medens man til Overlæder gjor alle For- dringer, som et omhyggeligt bearbejdet Stykke Læder bor have, hvisaarsag en længere Behandling i Kalk er nødvendig, for at fjerne al Sved og andre Ureenligheder, som befinde sig i og paa begge Sider af Skindet. Man havde forsøgt flere forskjellige Bejser; Klidbejsen var den, der længst bibeholdtes; men man fandt, at ogsaa den gjorde Skindene løse og svampede, og da Vandet i Fabriken er blodt, saa bruges nu ingen Bejse, men Skindet behandles ene i reent Vand, stryges deraf, Hvorpaa det atter kastes i et Kar Vand og strap stryges endnu een Gang, men flet ikke stampes. De inddrives i en frisk Farve af ældre Egebark, som overhovedet kun anvendes til Overlæder, da man siger, at den unge Egebark er for stærk og fuur og med størst Fordeel anvendes til Saalelæder. De to første Farver faae Skindene i Kar over Jorden med Vinder, den 3die i et Kar i Jorden; derpaa forsættes det een Gang i Grube. Om Vinteren hænges Huder til Saalelæder over Stænger i Hvælvinger; om Sommeren svedes de derimod, lagte ovenpaa hver- andre; i begge Tilfælde faae de forud lidt Salt. De svældes med suurt Barkvand, hvilket ogsaa indeholdes i de Farver, hvori de „forstodes"; men naar Huderne først ere tilstrækkeligt svældede, saa gjores .disse pludseligt meget stærke, Narven bliver da skruppet, og Huden svælder ikke niere, hvorpaa først Garvningen begynder. Man regner 60 pCt. garvet Saalelæder af den raae Huds Nægt, men Garvematerialet er ypperligt, og Huderne staae henved 2 Aar i Grube. Naar Saalelæderet næsten er tørt, bliver det lagt paa et Steenbord og banket paa Kjødsiden med en Messingkølle. Man var fuldkomment overbeynst om sure Farvers store Skade- lighed til Overlædergarvning; men man angav, at Farverne først imod Enden af Garveprocesfen kunne blive fure, efteråt det sidste Spor af Kalk er bundet til Garveftof. Naar man derfor i i Praxis mærker, at en Gjæring snart vil begynde i Farverne, saa