Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Vixen paasmsres med en rund Borste, og man maa vel give Agt
paa, at der ikke gives formeget paa ad Gangen; Viren vilde da flaae
igjennem og gjore Skindet pjattet og smudsigt paa Narven. Med
den fulde Borste gnider man forst paa de tykkere Steder af Skindet,
og naar der ikke hænger meget mere i den, gaacr man til de tyndere
Steder. Er Vixen behorigt indborstet, saa at Skindet er sort
overalt paa Kjodsiden, saa glandses det med den „fede Glands"
ligeledes ved Hjælp af en Borste. Skindet torres og udsættes der
paa med en Glandsstikkert, hvorpaa den „matte Glands" bringes paa
med en Svamp. Glandsningen maa gaae meget hurtigt fra
Haanden, for at ikke Glandfen skal tørre ind paa enkelte Steder.
Vixen, som bestaaer af Tran og Talg, er tykflydende ligesom den
almindelige Smørelse til Overlæder; Kjonrøg tilsættes i en saadan
Mængde, at det Hele er tilstrækkeligt sort. Man smelter først
Talgen og tilsætter Kjonrøg under bestandig Omroren, siden til-
sættes Tran. Den fede Glands bestaaer af 2 Dele opløst Liim,
helst af Kalveskindshoveder og Drer, og 2 Dele Talg, der æltes
sammen saalænge, indtil det udgjor en jevn Masse. Den matte
Glands er ene opløst Liim.
Naar man vixer, bliver forst den bageste Halvdeel lagt paa
Bordet til Behandling, den anden Deel hænger ned; naar siden denne
skal vires, lægges et Stykke Papir ovenpaa det Sted af det
underliggende Skind, som muligt er blevet lidt sort, for at dette ikke
skal sværte Narven paa det Skind, der nu er under Arbejde. Hvis
Narven faaer en Plet af Vixcn, saa afgnides denne med en ulden
Klud.
I Basel koster en Orehud uden Horn, med 2 Pund Rabat,
12 xr. rhinl. pr. Pund (16| si. pr. dansk Pund) og faaer 4 a 6
Pund over Halvdelen af dens Vægt, naar den er garvet til Saale-
læder. Dette svældes med suurt Barkvand, om Sommeren, eller
naar Farven er svag, med Tilsætning af Eddike, men denne
maa anvendes med Varsomhed, da den ellers fremskynder en for vidt
dreven Gjæring. Ung Egebark i Partier koster nu 2 si. 20 rr. pr.
Centner, medens man i de foregaaende Aar kun betalte 1 fl. 40 xr.
(nu 1 Rbd. 84 st., før 1 Rbd. 33 H, pr. dansk Eentner). Bind-
saalelæder giver garvet 45 pCt. af den raae Vægt og betales med
48 xr. pr. Pund garvet Læder (62 st. pr. dansk Pund). Raae
vaade Kalveskind koste 14 xr. pr. Pund og tougede 1 fl. 20 xr. pr.
Pund (18 st., 1 Rbd. 7 st. pr. dansk Pund).