Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
til Støvler; men det er ligefremt, at lette Huder, som s. Ex. vore,
der kunne levere et ligesaa godt Overlæder til en billigere Priis,
maae sinde Afsætning der, forudsat at det garves og appreteres
ligesaa omhyggeligt som hine Garveriers Skind. Deri ligger netop
Fejlen, og saalænge som den danske Garver ikke leverer bedre Læder
end hidtil, er denne Handelsvej lukket for ham. Man kan ind-
vende, at Barken hos os tildeels er Skyld i det slettere Læder; men
det er uden Grund, thi enkelte Garverier her i Landet vise, at man
kan garve meget godt med de Materialier, som Landet frembyder, og
dernæst maa jeg tillade mig, at gjore opmærksonr paa, at man al-
mindeligt i Schweiz og Rhinlandene bruger den unge og kraftigste
Bark til Saalelæderet, af hvilket man fortrinsviis fordrer Fasthed,
Kjerne og lys Farve, medens den ældre og mindre strenge Bark
netop anvendes til Overlæder, fordi den leverer et mildere Læder, og
Overlæderets Farve gjor Intet til Sagen, da Smørelsen fordunkler
selv den lyseste Hud. Vor Bark egner sig derfor fornemmelig til
Overlædergarvning, og er den ogsaa undertiden temmelig gammel,
saa behover man blot en storre Mængde. '
De Hindringer, der ligge ivejen for Saalelædergarvning her i
Landet, og navnlig Altonas og Wandsbecks Indflydelse derpaa har
jeg tidligere omtalt.
De danske Garverier levere i det Hele taget temmelig middel-
maadige Varer. Der gives naturligviis enkelte, men kun saa hæder-
lige Undtagelser. Kjobenhavn skulde vel hore til disse; men, efter
hvad jeg kjender til Garverierne der, roser jeg Hellere deres Apprc-
tur end deres Garvning, thi denne lader sandelig endeel tilbage at
ønske, selv for billige Fordringer. J Provindserne ere Garverierne
som oftest smaa *), og for disse er det ulige vanskeligere, at levere god
Varer, end det er for større Anlæg. Allerede i Anlæget staae hine til-
bage; thi det lønner sig godt, at anvende en Sum paa Reenlighed,
Orden og Beqvemmelighed i Fabriken; denne kan den mindre Gar-
•) Ifølge det statistiske Tabelvoerks 5te Hefte (1842), sindes der i Kjobenhavn
24 Garverier, som forbruge aarligt 2460 Skippund raae Huder og Skind,
i de andre Kjobstoeder i Kongeriget 143, som bruge 6066^ Skippund, pal-
Landet 33, som bruge 994 Skippund, ialt 200 Garverier, som forbruge
aariigt 9620£ Skippund raae Huder. Medens eet Garveri angives, at
bruge 550 Skippund, et andet 347, ere en Mangde anslaaede tid 20, 10,
5, 24, 11, ja 5 endog til z Skippund hvert.