Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

60 ver sjeldent udrede uden Savn og maa nøies med Bygninger, som der tilfældigviis ere anlagte og indrettede. Derfor seer man Gar- verier, hvis Anlæg, Bygninger og Indretninger passe til alt Andet, kun ikke til Garveri. Hvor vigtigt er ikke f. Ex. rindende Band i et Garveri, og hvor sjeldent haves det i dem her? Man skulde troe, at det var af Ironi, at undertiden Garverier ere anlagte paa Steder i Nærheden af en Bæk eller Aa, som man kan see men ikke benytte, saa at man maa pompe det fornødne Vand af Brønde. Det vilde føre til en høj Grad af Bidtløftighed og forudsætte Bekjendtskab til næsten alle Danmarks Garverier, hvis jeg her skulde udkaste en fuldstændig Skildring over Drivtsmaaden i disse; thi næsten hvert Garveri har sine Ejendommeligheder, derfor ogsaa sine ejendommelige Fejl. Jeg fjender endnu langtfra de Fleste af Dan- marks Garverier af Beskuelse; derimod har jeg havt Lejlighed til, deels ved Andres Meddelelse, deels ved at undersøge de garvede Barer, der fra næsten hele Danmark sendes til Altona, at danne mig en Mening derom, som, foruden hvad jeg selv har sect af Garverier Heri Landet, danne Grundlaget for, hvad jeg endnu Har at sige. En Hovedfejl gaacr igjennem vore Garverier, og det er denne: Garveren betragter fit Fag fornemmelig kun fra den mechaniske Side, og det er naturligviis en væsenlig Fejl i et Fag, der er een stor chemist Proces. Man vurderer saaledes ikke tilbørligt de For- andringer, som s. Ex. Luftens Temperatur foraarsager, og derfor sees ofte, at Læderet kalkes ligelænge Sommer og Vinter; man bear- bejder Overlæder og Bindsaalelædex samlede og eens igjennem Kalken, ofte ogsaa Bejsen og Garvningen; Kalvestind kalkes nu som før, skjøndt, hvis de forhen ikke fik formeget Kalk, noget som xigtigtnok var Tilfældet, maae de nu faae for lidet, efter den Brug, der forøje- blikket gjøres af de danske nygterne Kalvestind i Udlandet. Jeg maatte gjennemgaae alle Arbejder i Garveriet, om jeg skulde opregne de Misbrug, denne Anskuelse afstedkommer, og vilde endda ikke blive færdig, da der forekommer saa mange specielle Forhold, hvor ene Garverens rigtige Blik kan lede ham paa den rette Vej. Jeg maa henvise til det allerede Sagte om hvert Arbejde og bede Garveren bestandigt erindre sig, hvad han har, og hvad Han vil Have; derefter maa han lægge sin Plan. Den maa han kunne udkaste fornuftigt og følge, saafremt han interesserer sig for og kjender sit Fag. For Dem, som ikke gjøre det, vilde det kun lidet Hjælpe, om jeg sagde, at de raae Huder, især de tørre, maae godt udblødes