Norges Malerkunst I Middelalderen

den mere geistlige, den som noget senere formet det lille fortræffelige mesterverk fra Fet. Det faldt ham naturlig at søke til Oslos gamle bispes sæte, hvor de geistlige traditioner dyrs kedes sterkere. Her følte man samtis dig en trang til en ny kraft efter Hits terdalsmesteren. Samtidig som han bringer nyt ind, indordner han sig naturlig i sin store forgjængers kunst. Derved kan motsætningerne og sams menhængen naturlig forklares. Torpemesteren har kun motstræs bende latt sig paavirke av den nye, mens hele det senere slegtled helt er med ham. Bak Volbus og Tingelstads tavlerne, bak Aals# og Vangsmalerierne tror vi at se gjenskin av de store ar# beider som mester Ignotus utførte i Oslo. Disse kunstnere gaar tydelig ind i den erkjendte mesters følge, mens Torpemesteren, som den ældre og samtidige, holder sig paa avstand. i' i' Vi er fuldt opmerksom paa, at , . , 1 -i Detalj av St. Peter. Triptykon fra Faaberg kirke. Univ. Oldsakssaml, Kr.a. flere av disse arbeider er sene og til# hører en kunst, som i høi grad har utviklet sig i manierert og barok retning. Dog mener vi, at forbindelserne ikke er til at ta feil av. De bygger paa ham som bringer rigdommen ind i Oslokunsten. Idet vi skimter konturerne av en stor kraft i Oslo# skolen, er vi dog klare over, hvor utviskede og flytende disse er. Heraklits mivra qù gjælder paa saa mange omraader i middelalderens kunst. Vi søker med vilje ofte at uttrykke os svævende, idet vi mener at den store sikkerhet, som saa ofte i livet, ikke altid bærer visdommens kappe. Thi trods alt og trods det ene arbeide vi har av vor mester, — der vil altid bli noget ubestemmelig ved den betydelige kraft som satte ind i Osloskolen efter Hitterdalsmesteren; han er og forblir i særlig grad den ukjendte i vor middelalders kunst — vor mester Ignotus. 77