Norges Malerkunst I Middelalderen

Paris i sin Maria;fremstilling benyttet sig av. — Av den strammere, mere markerte linjestil avbilder vi en anden gravplate. Den fremstiller ridderen Bjørn Finsson. I motsætning til Brynhild Ranveigsdatters gravplate har vi her den bestemte strek, og mellem disse to, som repræsenterer hver sin hovedmester, lar sig de billedsmykkede plater i Nidaros dele. I den stramme linjestil tegnet op i fast strek har vi endnu en Maria;fremstilling med det samme byzantinske motiv, nemlig den interessante teg; ning i den Arnamagnæanske samlig, 249 c fol. Baade motivet og strekbehandlingen kan føres tilbake til Nidaros. Det er nemlig i denne faste og markerte stil det trønderske mesterverk fra Børseskogn er arbeidet. Maria;antemensalet fra Børseskogn er av ek med guld paa sølvunder; maling. Fremstillingerne er bebudelsen, Marias og Elisabeths møte, engelen hos hyrderne, Jesu fødsel og fremvisningen i templet. Ikke i noget arbeide hos os møter vi en saadan paagaaende styrke i linjeføringen, en saa; dan utvilsom sikkerhet. Linjen er som ridset i sten, og den optræder knapt og fast med et pro; grams styrke. Det er som han repræsenterer en reaktion mot det spillende og lekende, alle den ældre stils mange smaa artistiske muligheter, alt det som f. eks. Oslostilen er præget av. Han er den unggotiske linjekunstner fremfor nogen, men en repræsentant for dette haarde og faste som peker mot den kommende høigotik i vor stil; Ridderen Bjørn Finssons liksten. Trondhjems domkirke. kunst. Som i vor skulptur er det mot monumentalitet der arbeides, og denne enslige kunstner i Trøndelagen har gaat et langt stykke paa den vei. Rundt om i landene sitter beslegtede kunstnere, som arbeider i samme retning, og programmet er tydelig at arbeide sig ut av det gamle letløpende linjespil. Det lar sig ikke negte, at i denne knaphet og klarhet sporer man netop noget som er den inderste styrke i den samtidige Pariserstil. Vi eier i dette arbeide saa meget av den samme nøgterhetsproces som ofte gaar foran nye stil;fremstøt og som i Paris klart kommer til uttryk i det bekjendte manuskript med St. Denys’s mirakler i Nationalbiblioteket i Paris. Et kraftigt og sikkert uttryk for disse bestræbelser paa fransk omraade har vi ogsaa i Aslak Bolts bibel med raden av smaa figurer, som alle er præget av denne markerte linjestil. Hvis man i vor middelalderske malerkunst kan tale om en sagastil, saa maa det være her. Det er en saklig fasthet over hans form, en ordknaphet i selve fremstillingen, som helt dækker en side ved middelalderens kunstneriske lynne. Derfor virker denne Børseskogn; mesterens sagaknaphet norrønt — næsten trøndersk, selv om stilen her som hos os i 1880;aarene hentedes fra Paris, og vi forstaar, at et arbeide med netop dette præg har tiltalt smaken deroppe. Selve kompositionen er mere stilisert end ved nogen anden Maria;tavle. Men; neskene lever sit liv paa en symmetrisk og vel avbalancert avstand. Buerne er avpasset 83