Norges Malerkunst I Middelalderen

Antemensale. Børseskogn kirke. motivet og utviklet dets menneskelige indhold. — Vi faar saa motet med de to kvinder, Maria og Elisabeth, som begge skal føde barn; hun som gaar med vers dens frelser, møtes med Johannes den døpers mor, han som skal forkynde og forberede hendes søns komme. I fødselsscenen er vi helt inde i privatlivet. Kristus# barnet fast revet faar morsmelken, mens Josef ser til. Jordmoren Salome vilde de senere middelalderske teologer se at faa væk, da det ikke stemte med billedets værdighet. Imidlertid har vi fremstillingen i hele sin enkle menneskelighet paa alle vore billeder. I hyrdernes forkyndelse har vi den begyndende bondelivsskildring. Smalerne springer omkring langs fjeldsiden, og hunden sitter og passer paa, mens hyrderne i sine bondedragter faar høre det glade budskap. I motsætning til bøndernes demokrat tiske enkelhet ser man de hellige tre kongers pragt. Men i alle billeder har vi skildret forholdet mellem mor og barn. Her er de enkle følelser, ømhet, omsorg, og fremfor alt — morens stolthet over barnet. Maria selv paa Børseskogntavlen er barn av en overgangstid. Vi har det be; gyndende smil. Det er ikke meget kunstneren har vovet, og denne forsigtige antyd; ning viser, hvor vanskelig al begyndelse er. Hele den frontale stilling gir arbeidet alvor, og den arkaiske symmetri er opretholdt, men mellem mor og barn har vi den begyndende samvirkning, idet barnet strækker sig mot moren. I denne bevægelse skjuler sig et av utgangspunkterne til den utvikling, som skal føre til renaissance; mestrenes alle berømte Mariadremstillinger. Et stykke paa denne vei følger vi med i vor middelalders malerkunst, vi eier høigotikens «grande dame», og vi faar en jordisk rund og trivelig mor. Her er saa det første skridt fra den ældre byzantinske Maria, som urørlig og utilgjængelig sitter med det velsignede barnet midt i favnen. Den byzantinske Maria var en dogmatisk og høikirkelig pendant til den tronende Kristus — 85