Norges Malerkunst I Middelalderen

Del av antemensalet fra Børseskogn. og den tungsindig forutanende østerlandske mor. — Som det eneste kunstneriske monument vi har igjen fra denne tids maleri i Nidaros, hæver sig Børseskognmesterens merkelige tavle. Gjennem dette ene antemensale vet vi, at denne vor maler fuldt staar paa høide med de store billedhuggere, som har arbeidet i de gamle erkebispers by. Hans linjestil er knap og virkningsfuld. Den er fransk i sin klarhet. Det er eiendommelig, at i Nidaros synes de franske forbindelser at være tidligere mere frems trædende end i Bergen. Norges kirkelige hovedstad hadde likesaa alsidige kulturs forbindelser som vor kongelige, og dette kommer fra geistlighetens kosmopolitiske utdannelse. Den store høigotiske billedhugger ved domkirken deroppe har jeg søkt at vise, maa ha studert i Paris. De talrike ridsede gravmæler taler ogsaa for franske forbindelse. Endog paa selve domkirken findes arkitektonisk indbygget saadanne ristede plater. Børseskognmesterens kunst viser ogsaa hen paa denne forbindelse mellem Paris og Nidaros. Vi skulde kunne tænke os i Nidaros en malerskole med den samme knaphet og klarhet som den der gaar forut for fremstøtet mot høigotik i Ludvig den helliges Paris. Ved strenghet renses løse stilelementer væk, og en enkel klarhet blir igjen. Der ligger opposition og program i denne tavle. Men Børseskognmesteren bringer ikke selv det nye, han baner vei for det. Hvorvidt denne mester i vor mid# delalderske kunsthistorie har indtat en saadan stilling, og har evnet at hævde sit særstandpunkt i utviklingen likeoverfor Osloskolens linjerigdom og Bergensskolens nuancerike kunst, det tør man paa dette svake grundlag ikke uttale sig om. Samtidig maa dog hævdes, at dette ene billede taler herfor. Likesom passionstavlen fra Tingel# stad bærer ogsaa dette særprægede antemensale bud om, at noget nyt er i gjære. Paa den anden side kan det ligge nær i den langt rikere unggotiske skulptur at 87