Norges Malerkunst I Middelalderen

Chosroes med korset paa glashimlen samt hans kamp med keiser Heraklius. Nedstryn^antemensalet. kunstneriske reglesmed sin næring. Og det gjorde ogsaa Mirakelmesteren. Hans farves sans er ikke sterkt utviklet. Han har den tidlige tids glæde over hver enkelt farve, og han bruker disse fuldstændig vilkaarlig. Mirakelmesterens valørmaleri forstaar han ikke, eier intet av hans aandfulde sammenstillinger. Han finder det saa fornøielig at bruke mange farver, det er en prøvekollektion han laver uten noget forsøk paa at stille farverne sammen. Det er ikke tvil om at der er noget visst underordnet over ham som kunstner. Han tar alle steder fra og kikker de større mestere i kortene. I kunsthistorien er typen vel kjendt under betegnelsen eklektiker. Det er kanske ikke noget særlig stolt og be? undringsværdig over den slags kunst. Men samtidig gjør man ofte den slags typer uret. De har sin fortjeneste, og blandt kunstnere som mangler den selvstændige ska? perevne, er kanske eklektikeren der søker at ta det bedste, paa en rigtigere vei end manieristen som i det uendelige kopierer en mester og stiller sig i skarp opposition mot alle andre. Middelalderens som vor tids manierister med deres haardnakkede op? position mot «de andre», deres forkastelse eller tilegnelse av hele personligheter kan nok ha mindre av aandfuldhet og berettigelse end eklektikeren som tar det positive hvor dette findes, og søker at arbeide med dette. En maler Colard var kammertjener hos hertugen av Orleans, og en anden maler, Peter André, var hertugens vagtmester. Det var kunstnere som tilhørte storfolkets tjener? skap i motsætning til de fagutdannede mestere eller klosterets kunstkyndige. De gik og lyttet til hvad storfolket talte om, og delte deres interesser. Netop saadan virker Nedstryn?mesteren, en tjener hos de store. Han delte deres interesse for vaaben, for hjelme, for hester og kampe, han var fagmand i riddervæsenets ydre og formelle kultur, han kjendte til romanerne og hele den verdslige litteratur, som disse gotiske gentie? men tilfredsstillet sine æstetiske interesser med. Disse romaner var jo ogsaa illustrert, og billederne fortæller om livet ved hoffet, om riddere og fester, om prinsesser som hører paa digte mens spillemænd akkompagnerer, om jagter og landliv — kort sagt 139