Norges Malerkunst I Middelalderen

■fi H, Â^Xi ¥ “*» : .<1 toi sfr$ St’’* F’ XA ^ IM»W‘JL < Indtoget i Jerusalem, hudfletteisen, kvinderne ved graven. Eidstavlen. stil. Stillingerne og kompositionerne mins der stadig om unggotik, mens dragten, de store gevantpartier eier den plastiske høis gotiks folder og fald. Det er likesom blot stilens utenverker er tat av det nye, mens den indre kjerne endnu tilhører unggotiken. Men vor mester har ingen forbindelse med den ældre Trønderkunst, som vi saa repræsentert i Børseskogntavlen. Det knappe og steile, som var over hans ung; gotik, møter vi ikke her, og det er ogsaa tydelig hvorfra han stammer. Eidstavlens mester fører sin kunst tilbake til kredsen omkring Kinsarvikmesteren. Detaljmotiver gaar igien, og den ornamentale behandling likeledes, men likesaa sikkert er, at høi* gotik har præget hele den ytre stilfølelse fra haarets lokkede behandling til dragtens. Vi har saaledes for os en kunstner, hvis utdannelse maa ha foregaat i Bergen, men samtidig har ikke hans høigotik noget av særpræget fra denne by. Mirakelmesterens flotte, maleriske stil er ham fremmed, og det konservative over Levnetsmesteren har han heller ingen forbindelse med. Hans kolorisme er litet utviklet, dette enstonede murrøde falder ut av Bergensskolen. Det naturlige er at se en Bergenskunstner, som er kaldt op til Trondhjem, hvor hele det kunstneriske milieu var et andet. Her var unggotiken som høigotiken plastisk og arkitektonisk,Fdet maleriske interesserte mindre. Den plastiske overvegt som Oslo og Nidaros har likeoverfor Bergen, har saa# ledes præget sider av malerkunsten i disse byer i motsætning til Bergen. Men for# skjellen mellem Oslo og Nidaros er dog iøinefaldende. Høigotikens malerkunst i Nidaros er avhængig av Bergen, mens Oslokunsten staar ganske anderledes frit. Eidsmesteren er en Bergenskunstner som flyttes over i et nyt milieu, hvor der er helt andre ting som fanger hovedinteressen. Der spørges ikke om maleriske indsatser og finesser, hele den koloristiske følelse er 144