Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fudas's kys, Kristi korsfæstelse og opstandelse. Eidstavlen.
beider. Som Eidstavlen er den litt kon?
servativ i sin holdning, og maa tænkes at
gaa tilbake paa arbeider av en ukjendt
fransk paavirket kunstner i Nidaros. For#
saavidt kan det godt være en betydelig
kunstner, en mester Ignotus i Trøndelagen,
men av dette ene brudstykke lar sig intet
bygge op. Vi kan tænke os en Maria#
mester i Trondhjem arbeidende ogsaa under
høigotiken samtidig med Passionsmesteren
fra Eid, men hvori stilforskjellen bestaar,
og mesterens stilling inden skolen, kan vi
ikke ha nogen formening om.
Fremstillingen viser det berømte motiv
«Marias død», Kristus som kommer ned
og henter Marias sjæl. Omkring staar
apostlene. Den ødelagte del har saa frem#
stillet Marias avsjælede legeme. Den anden
fremstilling er en av disse almindelige
scener, hvor Vor Frue frelser en kloster#
bror, snart en angrende synder, snart en
from cistercienser. Maria kommer selv ned
til dødsleiet og bringer evighetens hvite
klær med. Ut av disse scener utviklet sig
middelalderens berømte motiv med skild#
ringen av den gode og den onde død,
som ogsaa kjendes i vor kunst fra den
interessante islandske tegnebok.
Paa de andre ødelagte fremstillinger
er det djævelen som er ute med sit spil
og griper direkte ind. Og det er om et
barn kampen staar. Vi ser Maria hol#
der et barn i armen, som hun har frelst
fra en ond mand, som staar i forbindelse
med Satan. Vi ser ogsaa rester av et
kvindelig væsen. Det er vel legenden
om de onde forældre som forskriver sit
barn til djævelen, men som Maria frelser.
En hel del av disse almindelig holdte
mirakler findes i dronning Marys psalter,
hvor en række fremstillinger dog har et
litet særpræg. Tavlen er som sagt meget
middelmaadig og har sin interesse fordi
den viser, hvorledes Maria#legenden lever
igjen i vor kunst. Den viser ogsaa, at vi
146