Norges Malerkunst I Middelalderen

at forme et særpræget ar? beide, hvor vi har et tyde? lig forsøk paa at drive stilen videre frem gjennem sam? mensmeltning av de uens? artede elementer, som var kjernen i de to skoler. Paa den ene side linjen og den polykrome farve, paa den anden side et flot kolori? stisk og artistisk tempera? ment. Det eiendommelige er, at grundlaget for den nye stil i Bergen ikke blir det hjemlige, men det frem? mede, og at det er linjesti? len som har overtaket hos Apostlene Judas Thaddæus, Bartholomæus og Petrus. Samnangertavlen. Judas var oprindelig tænkt som St. Olav, Petrus som Andreas. Samnangermesteren. Vi ser i Samnangertavlen et ar? beide fra de første ti aar av det 14. aarh. Dette kan forklare denne eiendommelighet. Hoffet med dets sociale lag var flyttet fra Bergen til Oslo. Dermed skulde Oslo paa en maate bli den naturlige fortsættelse av de bergenske kunsttraditioner, og den mere utpræget geistlige stil fik overtaket i Bergen. Det staar tilbake at se, om vi nu virkelig kan tale om en kongelig skole i Oslo, og om en ny kunst gjennem hoffet skal gjøre sig gjældende i det gamle konservative, geistlige rede paa Østlandet. Samnangermesteren tilhører en ny generation kunstnere. Det er den store slegts sønner, som har til opgave at løfte arven efter forgjængerne. Dette magtet de ikke; geniet som skulde samle bestræbelserne, fødtes ikke, eller der var ikke længer grobund for ham. Dog er det noget bestemt de har villet, som ikke fandtes før. Samnanger? Engel. Samnangertavlen. 22 mesteren var en «svartekunstner» ; som saadan for? stod han reaktionen. Men han var kolorist og vilde en hastigere opfatning av billedet og brød sig litet om, at den monumentale linje derved sprængtes. Han repræsenterer Bergensskolens sidste fase og opløsning. I selve opløsningen ligger dog en vilje til fornyelse, og dette gir ham en sympatisk plads i vor kunsts historie. Under det begyndende forfald hævder han den kunstneriske utviklingslinje og repræsenterer Bergensskolens sidste nyskapning. Trods sin kunstnerisk svakere holdning kan han derfor stilles ved siden av de store mestere. Mens den koloristiske skole i Bergen er strin? gent og klar i sin utvikling, er det noget skif? tende og springende over reaktionen. Den mangler sin indre logik. Fet? og Hammer?mestrene staar 169