Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bedømmelsen av hele kulturlivet i Norden i denne tid, og bør ikke oversees. Det er
dog ogsaa først ved en bestemt paavisning av Osloskolen og dens utviklingsfaser, at den
eiendommelige parallelutvikling mellem Oslo og de svenske arbeider blir klar. Hvor*
ledes denne i detalj er foregaat, er ikke let at se. En række mellemled mangler, men
jeg tror det kan sammenfattes i vort kulturcentrums overflyttelse til Oslo og videre Øst#
Norges gradvise assimilering med Vest#Sverige — kort sagt den dannelse av et skandi#
navisk Burgund, vi i denne tid ser sporene av. At vi her staar foran en politisk og
kulturhistorisk torso, forhindrer ikke, at den har hat sin betydning, som det er av
interesse at se litt nærmere paa.
En merkelig stilling i svensk kunsthistorie forekommer Linköping at indta. Byen
synes næsten at være litt av et knutepunkt i det svenske indland for forskjellige kultur#
strømninger. Ogsaa vestifra. Iler har sikkerlig været en ældre malerskole, kanske paa#
virket fra Skaane — Danmarks mægtige romanske maleri. Et straalende arbeide i over#
gangstidens stil har vi i Kaga — ogsaa koloristisk et overordentlig interessant maleri. Ind
i denne ældre skole maa man saa tænke sig, at en indflydelse vestifra kommer. I ar#
beidene fra Dädesjö i Småland, som tilhører Linköpingskolen, ser jeg indflydelse vest#
fra — stort set den stilgruppe som mester Ignotus repræsenterte. At der ogsaa er ældre
lag i Dädesjö, ligger klart, men her tænker jeg mig noget lokalt der brytes med stilen
vest fra. Forbindelsen mellem Östergötland og Norge har været aapen fra gammel tid
av, saaledes hadde abbeden fra Alvastra visitationsret over norske cistercienserklostre.
Romdahl har for Linköpings domkirkes vedkom#
mende paapekt en række likheter med norske kirker,
som forutsætter direkte norsk paavirkning i det 14.
aarh. Likeledes for Nicolai#kirken i Ørebros ved#
kommende. Et krucifiks fra V. Ed, ogsaa fra det
gamle Linköpings bispedømme, har dr. Lindblom
paavist staar i nær forbindelse med en av Oslosko#
lens hovedbilledhuggere, Balkemesteren. I 1350#
aarene sitter en Linkopingprælat paa Oslo bispestol,
og abbed Arnulf av Hovedøen sitter i kommission
med Linköpingsbiskopen. Samspillet mellem Oslo
og Linköping i denne tid er saaledes ganske merke#
lig, og det ser likefrem ut som Linköping er et
hovedsted for indflydelsen vestifra.
Dr. Lindblom, som tidligere hævdet forbin#
delserne med Norge, synes nu mere, saavidt jeg
forstaar, at helde til en direkte indflydelse fra visse
utenlandske bokgrupper: I Råda fra Jean Papeleu’s
Arsenalbibel fra 1317 i Paris og i Björsäter den anden
haand i manuskriptet Vitæ duorum Offarum i British
Museum i London. Under hele mit arbeide med
vor middelalders malerkunst har jeg vel set for#
bindelserne med England og Frankrig, men jeg har
samtidig søkt at se særpræg, utvikling og gjensidig
paavirkning inden vort nordiske materiale. En tid
Dekorationer fra Björsäter kirke i Östergötland.
207