ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
bedømmelsen av hele kulturlivet i Norden i denne tid, og bør ikke oversees. Det er dog ogsaa først ved en bestemt paavisning av Osloskolen og dens utviklingsfaser, at den eiendommelige parallelutvikling mellem Oslo og de svenske arbeider blir klar. Hvor* ledes denne i detalj er foregaat, er ikke let at se. En række mellemled mangler, men jeg tror det kan sammenfattes i vort kulturcentrums overflyttelse til Oslo og videre Øst# Norges gradvise assimilering med Vest#Sverige — kort sagt den dannelse av et skandi# navisk Burgund, vi i denne tid ser sporene av. At vi her staar foran en politisk og kulturhistorisk torso, forhindrer ikke, at den har hat sin betydning, som det er av interesse at se litt nærmere paa. En merkelig stilling i svensk kunsthistorie forekommer Linköping at indta. Byen synes næsten at være litt av et knutepunkt i det svenske indland for forskjellige kultur# strømninger. Ogsaa vestifra. Iler har sikkerlig været en ældre malerskole, kanske paa# virket fra Skaane — Danmarks mægtige romanske maleri. Et straalende arbeide i over# gangstidens stil har vi i Kaga — ogsaa koloristisk et overordentlig interessant maleri. Ind i denne ældre skole maa man saa tænke sig, at en indflydelse vestifra kommer. I ar# beidene fra Dädesjö i Småland, som tilhører Linköpingskolen, ser jeg indflydelse vest# fra — stort set den stilgruppe som mester Ignotus repræsenterte. At der ogsaa er ældre lag i Dädesjö, ligger klart, men her tænker jeg mig noget lokalt der brytes med stilen vest fra. Forbindelsen mellem Östergötland og Norge har været aapen fra gammel tid av, saaledes hadde abbeden fra Alvastra visitationsret over norske cistercienserklostre. Romdahl har for Linköpings domkirkes vedkom# mende paapekt en række likheter med norske kirker, som forutsætter direkte norsk paavirkning i det 14. aarh. Likeledes for Nicolai#kirken i Ørebros ved# kommende. Et krucifiks fra V. Ed, ogsaa fra det gamle Linköpings bispedømme, har dr. Lindblom paavist staar i nær forbindelse med en av Oslosko# lens hovedbilledhuggere, Balkemesteren. I 1350# aarene sitter en Linkopingprælat paa Oslo bispestol, og abbed Arnulf av Hovedøen sitter i kommission med Linköpingsbiskopen. Samspillet mellem Oslo og Linköping i denne tid er saaledes ganske merke# lig, og det ser likefrem ut som Linköping er et hovedsted for indflydelsen vestifra. Dr. Lindblom, som tidligere hævdet forbin# delserne med Norge, synes nu mere, saavidt jeg forstaar, at helde til en direkte indflydelse fra visse utenlandske bokgrupper: I Råda fra Jean Papeleu’s Arsenalbibel fra 1317 i Paris og i Björsäter den anden haand i manuskriptet Vitæ duorum Offarum i British Museum i London. Under hele mit arbeide med vor middelalders malerkunst har jeg vel set for# bindelserne med England og Frankrig, men jeg har samtidig søkt at se særpræg, utvikling og gjensidig paavirkning inden vort nordiske materiale. En tid Dekorationer fra Björsäter kirke i Östergötland. 207