Norges Malerkunst I Middelalderen

Scene fra Björsätermalerierne. er aldrig saa international, at den ikke under en sterk kunstnerisk produktion gir plads for det særprægede, og vi maa — jeg gjentar det — passe os for et altfor mekanisk syn paa den kunstneriske utvikling. Det mekaniske kunstsyn passer mindst av alt paa det 13. og 14. aarh., hvor tradition og nyskapning saa at si kastes om hverandre. Det internationale overvinder det lokale, og nye kunst* centrer dannes. Man er til og med ikke klar over, hvorvidt visse hovedverker tilhører England eller Frankrig, likesom videnskapen paa den anden side faar paavist nye og sterke kunstneriske een? trer i Europa med sit lokalpræg. Det er klart, at disse har været flere, end vi tidligere har gjort regning med, og samspillet mellem de forskjellige kunstbyer har været mere utviklet og indviklet, end man tidligere har antat, saaledes at man maa være yderst forsigtig med at la en kunstner saa at sige springe færdig ut av en eller anden mere eller mindre tilfældig billedbog. Der er mange flere faktorer at regne med, mange som endnu ikke er kjendt, og mange, mange som aldrig vil bli kjendt. Imidlertid maa den nordiske videnskap i fremtiden gjøre regning med to utprægede malerskoler i Norge, en i Bergen og en i Oslo, og vi kan tillike se konturerne av en trøndersk. At der ogsaa andre steder i Norden har været malerskoler, anser jeg som givet. Det ældre og merkelige danske kalkmaleri lar sig sikkerlig med tiden gruppere i faste skoler, og jeg ser heller ingen tilfældighet i det, at saa meget av svensk malerkunst lar sig gruppere om Linköping. Her var grundlag for en lokal tradition, som samtidig forstaar at ut? vikle et samspil med andre kunstcentrer. Og jeg tror ikke det er nødvendig at utelukke Oslo fra dette samspil. Råda er vokset frem av den samme bevægelse som skapte Oslomaleriet. Det høigo? tiske lag i tegneboken, Haakon V’s bibel, Gaara? og Bø?malerierne er grene av samme stamme, hvor? for skal saa det mest nærliggende være saa utænke? lig, at der f. eks. i Hertug Eriks følge ogsaa har været en ung maler, som lærte av det kunstneriske liv i Oslo? Kan ikke Ingeborg Haakonsdatter, der regjerte som hertuginde i grænselandene, og som hadde faat Vermland i morgengave av sin mand, tænkes at forsøke paa at plante noget av sin fars hofmaleri over i sit nye hjemland? Hvorfor skal ikke Råda kunne være noget av en malet Eufemia? vise under anden synsvinkel? Det vilde ikke virke mere overraskende, om norsk malerkunst har virket i Vermland, end det at vi i samme landskap møter Profiten Ezekiel. Råda kirke i Vermland. 208