Norges Malerkunst I Middelalderen

en næsten norsk stavkirke, nemlig den fra Biomskog, saaledes som Emil Eckhoff har paavist i sit store verk over svenske stavkirker. Lindblom har selv tidligere pekt paa, at Råda ligger like indpaa alfar# veien mot Norge over Eidskogen, og selve maleriet har intet som utelukker en kunst# nerisk indflydelse fra Oslo. Som i Gaara kirke er her fremstillet scener av passions# historien, dertil Marias død og en apostel# og profetrække under gotiske buer. Det dekorative som vi møter i Osloskolen gaar igjen, haarbehandling og foldekast likesaa. Kunstnerens linje er fast og sikker, og en monumental følelse kommer sterkt frem, men hele holdningen er utpræget nordisk. De ceremonielle engler kjender vi igjen baade fra tegneboken og Haakon den V’s bibelillustration; her har de sin monumen# tale utformning. Den høitidelige apostel# serie, som vi ser paa den fra Oslostilen paavirkede Samnangertavle, møter vi her os apostelserier fra Haakon den V’s sidste tid, da høigotiken ogsaa østenfjelds hadde faat sin fulde utvikling og gjort det endelige brudd med den ældre konservative stil. Det er som vi føler noget av høigotikens ukjendte hovedmestere i Oslo bak Råda# maleriernes rike kunst. -7? r f II Si\| ■V ^ Tronende Kristus. Løgumantemensalet. Nationalmuseet, Kbh. i fri sterk høigotik. Saadan maa vi tænke Eiendommelig er, at den stilspænding vi først fik klart for os i Oslo, brytningen mellem den internationale franske høigotik og en mot barok heldende bergensk#vestlandsk stil, ogsaa denne fortsættes inde i Sverige. Var Råda avveiet høigotik, synes Björsäter langt mere at være et stilkonglomerat, hvor ikke litet av forskjelligartet Oslostil har blandet sig ind. Først i det dekorative og det arkitektoniske. Bueinddelingen i Björsäter finder vi igjen i den konservative Oslostil under Haakon V. Netop dette har dr. Andreas Lindblom i en avhandling om kirken set og omtalt forbindelser med vor ornamentik og med Aar# Petrus. Fra Björsäter. dals#antemensalet. Han saa dette endog uten at være opmerksom paa denne tavles Oslokarakter og dens stilling inden gruppen. Med selve foldebehandlingen ligger Björsätermesteren langt oppe i den barokke pergament#motivagtige stil, som vi møter i tegnebokens andet lag. Det er netop her som det dæmrer noget av en «Magnus Erikssøns stil» i maleriet, netop den stil som vokser op av Oslo# skolens sidste indsatser, hvad tegneboken fortæller om, og som Björsäter efter min mening lægger frem i monumentale former. Malerierne sættes til omkring 1350, netop det aarstal da, efter kil# derne, forbindelserne mellem Linköping og Oslo var særlig intime. Skulde der ogsaa i Danmark kunne tænkes indflydelse fra Norge? Forbindelserne mellem Viken og Danmark var gamle, 27 209